Find job

Kailow Creative søger en designkonsulent

Kailow Creative søger en designkonsulent til salg af grafisk design rettet mod BTB-virksomheder og interesseorganisationer. Vi leder efter en profil, der kan arbejde selvstændigt med at opbygge sin egen portefølje. 

Jobbet

Design skal være din store passion og kommunikation og markedsføring din faglige ballast og med udgangspunkt i din salgserfaring og viden om mediernes effekt og muligheder, skaber du konkrete salg. Du kender målgruppen og trækker på flere års erfaring fra en stilling på fx et designbureau, trykkeri eller reklamebureau, og gennem dit store netværk og new bizz aktiviteter er du i stand til at skabe din egen portefølje og vedligeholde den i dagligdagen.

Stillingen omfatter en stor grad af personlig frihed og du har selv mulighed for at udforme din hverdag. Du arbejder selvstændigt og målrettet med et hold dygtige kollegaer i ryggen. Vi har strategi, design og produktionsfaciliteterne, der både understøtter dit salgsarbejde og eksekverer løsningerne på de pågældende medier efterfølgende. Det vigtigste for dig er at fokusere på at skabe opgaverne og vedligeholde din portefølje.

Din profil

Du har gode salgs- og analyseevner, du er proaktiv og arbejder selvstændigt. Du har samtidig et stort drive og lyst til at skabe resultater. Som person er du omhyggelig, effektiv, ambitiøs og god til at skabe og prioritere dine egne opgaver i hverdagen.

Vi tilbyder

Du bliver en central del af Kailows fremtidige og fortsatte udvikling, og du skal bidrage til at fastholde vores position som en af branchens største og mest innovative virksomheder.

Vi stiller store krav til din performance, men giver dig samtidig også både rammerne, mulighederne og friheden til at blive en succes. Vi aflønner dig efter dine kvalifikationer og tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Interesseret?

Har du de rigtige kompetencer og den nødvendige erfaring til at gøre en forskel, så send en motiveret ansøgning til Henrik Kailow vedlagt dit CV på henrik@kailow.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.