Find job

Kailow Graphic søger en mediekonsulent, både i Århus og i København

Kailow søger en mediekonsulent til salg af alle vores tryk- og printprodukter. Vi leder efter en stærk salgsprofil, der formår at skabe sin egen portefølje gennem et stort netværk samt en målrettet salgsindsats.

Jobbet

Du sælger alle typer tryk- og printprodukter til nye kunder – lige fra design og produktion af high-end magasiner til visitkort, brevpapir og kuverter. Uanset produktet og opgaven, så forstår du, at have en analytisk tilgang til salget og skaber resultater ved at påpege den merværdi, vores løsninger skaber. Du kender marked og trækker på flere års erfaring fra en stilling på et trykkeri, og gennem dit store netværk og new bizz aktiviteter er du i stand til at skabe din egen portefølje og vedligeholde den i dagligdagen.

Stillingen omfatter en stor grad af personlig frihed og du har selv mulighed for at udforme din hverdag. Du arbejder selvstændigt og målrettet med et hold dygtige kollegaer i ryggen. Vi har strategi, design og produktionsfaciliteterne, der både understøtter dit salgsarbejde og eksekverer løsningerne på de pågældende medier efterfølgende. Det vigtigste for dig er, at fokusere på at skabe opgaverne og vedligeholde din portefølje.

Din profil

Du har gode salgs- og analyseevner, du er proaktiv og arbejder selvstændigt. Du har samtidig et stort drive og lyst til at skabe resultater. Som person er du omhyggelig, effektiv, ambitiøs og god til at skabe og prioritere dine egne opgaver i hverdagen.

Vi tilbyder

Du bliver en central del af Kailows fremtidige og fortsatte udvikling, og du skal bidrage til at fastholde vores position som en af branchens største og mest innovative virksomheder.

Vi stiller store krav til din performance, men giver dig samtidig også både rammerne, mulighederne og friheden til at blive en succes. Vi aflønner dig efter dine kvalifikationer og tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Interesseret?

Har du de rigtige kompetencer og den nødvendige erfaring til at gøre en forskel, så send en motiveret ansøgning til Henrik Kailow vedlagt dit CV på henrik@kailow.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Århus og i København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.