Find job

Erfaren lønkonsulent/teamleder

søges til lønafdelingen i solid, veldrevet servicevirksomhed i København

Beskrivelse

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse af tre lønmedarbejdere, der hver måned sørger for udbetaling af løn til virksomhedens ca. 65 funktionærer og ca. 3.500 timelønnede. Med reference til virksomhedens regnskabschef vil du blive ansvarlig for den daglige drift af lønfunktionen samtidig med, at du vil være omdrejningspunktet for udvikling af funktionen i forhold til systemer og processer. Konkret står virksomheden over for en større system- og procesopgradering i løbet af det kommende halve år, hvorfor der vil være gode muligheder for at sætte sit præg på både systemer og arbejdsgange. Dine opgaver vil primært bestå af:

Arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse af tre lønmedarbejdere
  • Løn til funktionærer
  • Deltagelse i lønudarbejdelse til timelønnede
  • It- og procesoptimering
  • Lønafstemninger
  • Refusioner
  • Ad-hoc

Om virksomheden

Her er tale om en særdeles spændende og solid virksomhed, som hver dag leverer service til mange borgere. Virksomheden har eksisteret i mere end 20 år og har i dag en stærk position på markedet. Der tilbydes gode ansættelsesforhold i form af kantineordning, sundhedsordning, telefon, PC, internet og pensionsordning.

Personlige kompetencer

Du er fagligt stærk og erfaren indenfor løn og ledelse af medarbejdere. Derudover er du proaktiv, robust og tager ansvar for dine arbejdsopgaver. Ydermere trives du med deadlines, holder et højt fagligt niveau og besidder et stort overblik. Som person er du omstillingsparat, frisk og udadvendt. Du har en naturlig interesse for forandringer, og du byder gerne ind med den gode ide, når du ser en optimeringsmulighed.

IT-kompetencer

Gerne erfaring med Lessor, dog ikke et krav.

Uddannelse

Erfaring fra lignede stilling er vigtigere end uddannelse.

Sprog

Dansk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Søren B. Christiansen og Nikita Nielsen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.