Find job
VIRKSOMHED: ICOTERA / ARBEJDSSTED: HOLTE

Chief Commercial Officer

- salg til store europæiske kunder

 

Efter en succesfuld vækst gennem flere år, skal Icotera over de kommende år implementere en ny international vækststrategi. Med Maj Invest som en betydende del af ejerkredsen, er virksomheden klar til at fortsætte sin rejse. Vi søger derfor en Chief Commercial Officer, der i tæt samarbejde med Icoteras øvrige ledergruppe skal sikre at virksomhedens ambitiøse målsætninger indfries.  

Klar til næste væksttrin 

Med reference til selskabets CEO, vil du som CCO få ansvaret for at udforme og eksekvere en ambitiøs international salgs- og marketingstrategi og drive den kommercielle udvikling i Icotera. Du bliver en del af en velfungerende og dynamisk ledergruppe, der også består af en COO, CFO og en CTO, og i samarbejde med den øvrige ledelse planlægger og eksekverer du den fremtidige kommercielle udvikling for selskabet.  

Du får ansvaret for salgs- marketing og support organisationen, placeret i Danmark, Polen, Sverige og Tyskland. Du vil deltage aktivt i kundesamarbejde og –akkvisition i både direkte key account salg og salg gennem selskabets internationale partnere og må derfor forvente en del rejseaktivitet i ind- og udland.  

Teknisk købmand eller kommerciel tekniker  

Du har en uddannelse på kandidatniveau – enten som cand.merc. med teknisk flair eller som ingeniør kombineret med en merkantil uddannelse. Du har erfaring fra en international virksomhed, med afsætning af tekniske produkter til telebranchen, it-branchen eller lignende. Du er en naturlig netværker og en stærk relationsopbygger. Du evner både at møde kunder på højeste plan og begå dig på de bonede gulve, og kan samtidig være i øjenhøjde med medarbejdere længere nede i organisationen.  

Du har et smittende engagement, der sikrer følgeskab og en fælles indsats i organisationen. Du er konkurrenceminded, analytisk stærk og kan omsætte strategi til handling. Koncernsproget er engelsk, og du er derfor flydende i både skrift og tale.  

Visionær ejerkreds og gode karrieremuligheder 

Du har her muligheden for at være med til at få afgørende indflydelse på Icoteras vækst. Du får det strategiske kommercielle ansvar for en stærk produktplatform, i en virksomhed med kortebeslutningsveje. Virksomheden tilbyder en attraktiv lønpakke.  

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO og partner Niels Prehn på tlf. 6168 4126. Send dit cv via linket her på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt.  

Om virksomheden Icotera leverer innovative gateway- og softwareløsninger til ledende fiberoperatører i Europa. Med kundetilpassede løsninger, 24/7 support og unik software, er Icotera en førende leverandør af højkvalitets fiberbaserede internet-, tv, telefoni og smart-homeløsninger med uendelige muligheder for netværksoperatører og slutbrugere. Icotera har hovedkontor i Holte og forsknings- og udviklingscenter i Szczecin i Polen.


Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Holte

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.