Find job

Produktionsleder til aftenhold

Vi søger en motiverende produktionsleder til vores medarbejdere på aftenholdet i vores Maskingruppe, som skal sikre den daglige afvikling af produktionen i samarbejde med den øvrige produktionsledelse.

Din rolle og ansvar

Som produktionsleder i Maskingruppen skal du lede 30-35 timelønnede medarbejdere på vores aftenhold herunder ankerpersoner, der koordinerer overlevering af opgaver og informationer mellem vores dag- og nathold. Du vil have ansvaret for at afvikle den planlagte produktion effektivt og til aftalte mål samt lede og motivere vores medarbejdere og skabe et positivt og involverende arbejdsmiljø. Du vil referere direkte til vores produktionschef for Maskingruppen og indgå i et team af fem andre produktionsledere – fire procesansvarlige på daghold og én produktionsleder på nathold.

Dine arbejdsopgaver

Vi er en moderne produktionsvirksomhed, og vores primære funktion er at sortere hovedsageligt minkskind på avancerede maskiner, der betjenes af engagerede og dygtige medarbejdere.

Arbejdsopgaverne er varierede, og som produktionsleder skal du bl.a.:

  • Forestå den daglige ledelse af produktionsgruppen
  • Sikre en fornuftig driftsafvikling inden for aftalte rammer
  • Dagligt koordinere indsatser på tværs med de øvrige produktionsområder og skift
  • Afholde tavlemøder og sikre et højt informationsniveau til gruppen
  • Opstille mål i samarbejde med teamet og sikre opnåelse af disse
  • Kontinuerligt arbejde med at udvikle medarbejderne individuelt og til at være et velfungerende team herunder afholde MUS- og midtvejssamtaler
  • Rekruttere og afskedige medarbejdere i samarbejde med kolleger og nærmeste leder

Dine kompetencer og erfaring

Du behøver ikke have erfaring som produktionsleder men det forventes at du har erfaring fra en produktionsvirksomhed og har kendskab til driftsafvikling, planlægning, udvikling og optimering af produktionsprocesser og måske endda kendskab og erfaring fra arbejde med LEAN.

Din person

Som person er du i besiddelse af en naturlig autoritet og ikke være bange for at træffe selvstændige beslutninger. Du skal være motiverende og involverende samt evne at skabe en positiv fællesskabsfølelse for hele teamet. Endvidere skal du trives med at gå forrest og kunne kommunikere klart og velformuleret.

Sæsonarbejde

Kopenhagen Fur er en sæsonvirksomhed, hvilket betyder at aftenarbejdet vil ligge i produktionssæsonen fra medio november til ultimo august og uden for produktionssæsonen vil arbejdet foregå på daghold. I produktionssæsonen ligger arbejdstiden fra ca. kl. 13-22 mandag til fredag, og i perioden fra december til april skal der påregnes en del overarbejde i weekenderne. Vores produktion har beliggenhed i Glostrup og du vil derfor have din hverdag her.

Vi tilbyder

Vi tilbyder travlt og spændende arbejdsliv med engagerede og loyale kolleger og medarbejdere. Vi har en uformel tone og højt til loftet, og vi arbejder konstant med at udvikle og optimere os selv og virksomheden. Vi er netop startet på en ny spændende rejse om at verdens førende bæredygtige pelshus.

Vi er klar… og glæder os til at høre fra dig snarest! 
Send din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi behandler ansøgningerne løbende og i tilfælde af relevante afklarende spørgsmål kan du kontakt produktionschef Marlene Uttenthal på tlf. 27957031.

Du kan læse mere om Kopenhagen Fur og møde vores medarbejdere her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.