Find job

Business Developer (O&G)

Hvad er det for en stilling?

Som Business Developer bliver du ansvarlig for at drive og udvikle kundegruppen Olie & Gas i Jylland. Du bliver en del af Energi & Industri-teamet, der består af 7 Account Managers & Business Developers, der er fordelt over hele Danmark. Du bliver tilknyttet en kompetent mentor, der bliver din direkte sparrings- og forretningspartner i jobbet. Derudover bliver du en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer teamwork, så vi sammen kan skabe solide resultater.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med ca. 25.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Som Business Developer driver og udvikler du dit eget distrikt. Det vil sige, at du sætter retningen, analyserer markedet og lægger strategien for din kundeportefølje – naturligvis så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål. Du bliver en professionel samarbejdspartner indenfor kundegruppen Olie & Gas. Her finder du frem til de mest rentable løsninger som dækker netop deres behov – fra helt konkrete maskiner og fastgørelser til softwareløsninger og ingeniørtimer.

Rollen som Business Developer vil styrke dine kompetencer indenfor forretningsudvikling og langsigtet strategisk salg. Har du ambitioner om at udvikle dig, vil denne rolle ruste dig til en videre karriere i Hilti.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dig en mulighed for at kickstarte din karriere i jobbet som Business Developer, hvor du får en enestående træning i alt fra vores kultur og produkter til salgsteknikker og -modeller. Du vil indgå i et detaljeret 3-måneders introduktionsprogram, hvor du vil få al den viden om Hilti’s forretningsområder, som du behøver for at blive en succes i jobbet.Samtidig får du stor frihed til selv at påvirke og planlægge din hverdag, og du bliver en del af et kompetent team, hvor du ofte er på telefonen med dine kollegaer. Derudover er du dagligt i kontakt med din regionale salgschef, som løbende giver dig coaching og feedback.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti handler succes om samarbejde og evner. Rollen som Business Developer er en unik mulighed for at skabe din egen forretning fra bunden. Med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater.

Kvalifikationer

  • Du har salgserfaring og et solidt kendskab til Olie og Gas- industrien
  • Det er en fordel at du har en akademisk uddannelse, men ikke et krav
  • Du har teknisk flair og forståelse for komplekse tekniske løsninger
  • Du har stærke kommunikative og sociale kompetencer
  • Du er serviceminded, dedikeret og proaktiv
  • Ambitiøs efter at blive ved med at lære og udfordre dig selv
  • Du tænker positivt og i løsninger

Er du fristet til at søge – eller vil du vide mere? Så tjek hilti.dk/careers.

Ansøg stillingen ved at trykke på ”Søg jobbet her”. Medsend venligst CV, ansøgning samt relevante dokumenter. Vi afholder samtaler løbende så send hurtigst muligt din ansøgning og CV.

Spørgsmål til stillingen kan sendes til DKTeamHR@hilti.com

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.