Find job
VIRKSOMHED: LINDORFF / ARBEJDSSTED: HORSENS OG HØJE TAASTRUP

Senioranalytiker

Er du en af landets skarpeste analytikere, og har du erfaring med regressionsanalyser og scoringsmodeller? Har du lyst til at gå forrest og bringe din ekspertise i spil i et ambitiøst og professionelt miljø? Så er du netop den, vi leder efter til Lindorffs analyseteam.  

Med reference til Head of Analysis bliver du en del af et ungt og nyetableret team, som hver dag har til ansvar at sikre et højt niveau af datapålidelighed og valide analyser. Ambitionen er at udvikle en endnu stærkere datadrevet forretningsmodel, og dit bidrag vil i den forbindelse få afgørende betydning for Lindorffs fortsatte udvikling og succes i markedet. Du vil arbejde fra vores kontor enten i Høje Taastrup eller Horsens, og du kommer hver dag til at arbejde sammen med dygtige kolleger, som glæder sig til at følge din succes. 

Analytisk talent og specialist i scoringsmodeller  

Din overordnede mission bliver at analysere store mængder data ved hjælp af nye metoder og værktøjer til at udlede mønstre og adfærd. Du har erfaring med regressionsanalyse og scoringsmodeller. Samtidig får du en nøglerolle i at udvikle og implementere scoringsmodeller, som udover effektivisering og optimering af interne arbejdsgange også kan skabe muligheder for at identificere og udvikle nye produkter og services til kunderne. Med dit analytiske talent og din nysgerrige personlighed vil du kunne se, hvordan dine resultater skaber indflydelse gennem hele organisationen.  

Akademisk uddannelse og solid praktisk erfaring 

Du har en akademisk uddannelse inden for økonomi eller statistik kombineret med praktisk erfaring fra en lignende branche. Derudover har du kodemæssige kompetencer inden for SAS, R og SQL, og sidst men ikke mindst både taler og skriver du engelsk flydende.  

Som person er du selvkørende, energisk og innovativ, og du trives med at tage ansvar og blive udfordret på dine kompetencer. Du har en stærk vilje til at lykkes med dine projekter og trives i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø, hvor der også lægges vægt på dine evner som holdspiller.  

Ansøgning og cv  

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Doth Schmüchker på tlf. +45 4044 3985. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.  

Om virksomheden Lindorff har arbejdet med at hjælpe mennesker med at administrere kredit i over 100 år. Virksomhedens hovedkontor ligger i Oslo, Norge, hvor Eynar Lindorff grundlagde virksomheden tilbage i 1898. I dag beskæftiger Lindorff 4400 medarbejdere i 12 lande i Europa, som hjælper debitorer tilbage til et liv med et bæredygtigt forbrug. Lindorff er endvidere førende i Europa inden for Credit Management Services. Lindorff er ejet af Nordic Capital Fund og tilbyder ydelser inden for inkasso og køb af gæld samt delbetalingsløsninger og fakturering. I 2016 havde virksomheden en nettoomsætning på 647 mio. ? (2015 534 mio. ?). I Danmark har Lindorff ca. 130 medarbejdere fordelt på kontorer i Horsens og Taastrup. I 2017 fusionerede Lindorff og Intrum Justitia, og af konkurrencemæssige hensyn har det betydet, at den danske Lindorff afdeling og fire andre afdelinger i Norge, Sverige, Finland og Estland skal sælges fra som et samlet selskab. Der er flere interessante købere, og salget forventes gennemført inden udgangen af 2017.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.