Find job

Forretningsorienteret Controller til international produktionsvirksomhed

Kelly Financial Resources søger for kunde

Til en af vores kunder, som er en international dynamisk produktionsvirksomhed, søges proaktiv og forretningsorienteret Controller til alsidig og udfordrende stilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel samt få sat dit eget præg på tingene.

Virksomheden, der er ejet af en stor børsnoteret koncern, er beliggende på Vestsjælland, hvor stillingen er placeret. Der vil dog være mulighed for at arbejde på koncernens hovedkontor i Brøndby 1-2 dage om ugen, hvis dette ønskes. 

I stillingen får du en bred vifte af opgaver inden for Plant Controlling for forskellige sites i primært Danmark og Sverige, hvorfor du får en bred kontaktflade. Samtidig skal du supportere beslutningstagere med forretningsmæssige analyser, udvikling af forretningsplaner, identificere udviklings- og optimeringsmuligheder samt implementering af Business Partnering.

Arbejdsopgaver

  • Rapportering samt controlling af KPI’er for produktionen
  • Løbende udfordre samt sparre med forretningen omkring de finansielle nøgletal
  • Supportere Head of Finance Operations ifm. implementering af Business Partnering
  • Udvikle product cost controlling samt profitabilitetsanalyser for produktionen
  • Udvikle andre relevante analyser for produktionen
  • Supportere risk management samt udarbejdelse af investeringsforslag
  • Udarbejde og løbende følge op på budgetter og forecasts
  • Udvikling og optimering af forretningsprocesser
  • Deltage i udviklingsprojekter, herunder opgradering af SAP

Faglige kvalifikationer

  • Du har en uddannelse svarende til en HD eller cand.merc
  • Du har erfaring med controlling i en international virksomhed – gerne med produktion, men det er ikke et krav
  • Du har gerne erfaring med SAP, men det er ikke et krav
  • Du er rutineret bruger af Excel
  • Du taler og skriver engelsk på et godt niveau

Personlige kvalifikationer

  • Du er forandringsparat og proaktiv samt har udpræget forretningsforståelse
  • Du arbejder løsningsorienteret, analytisk og selvstændigt
  • Du er i besiddelse af et godt overblik og formår løbende at prioritere dine opgaver
  • Du en dedikeret, ansvarsbevidst og energisk person med et højt drive
  • Du har gode kommunikative evner og forstår at begå dig på alle niveauer i organisationen

Du tilbydes

  • Udfordrende og alsidig stilling i en international dynamisk virksomhed
  • En afvekslende hverdag med kontakt til dedikerede og dygtige kollegaer i ind- og udland
  • Et positivt og uformelt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Ansøgning

Såfremt du er interesseret i ovenstående stilling kan du søge jobbet via vores hjemmeside www.kellyservices.dk, hvor du finder jobbet ved at søge på overskriften. Herefter indtaster du dine stamdata samt uploader dit CV og eventuel ansøgning i et Word- eller Pdf-dokument.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.