Find job

Business Manager – Key Account Manager

Pharmacosmos – en global dansk lægemiddelproducent

Pharmacosmos er en privatejet dansk farmaceutisk virksomhed, etableret i 1965 af Cand.med. Henry Christensen. Virksomheden udvikler, fremstiller og markedsfører lægemidler til behandling af jernmangelanæmi hos mennesker og dyr. Globalt lever over 1 billion mennesker med jernmangel anæmi. Virksomhedens globale hovedkvarter ligger i Holbæk, Danmark.  Virksomheden har været i konstant vækst de senere år og har nu 180 engagerede medarbejdere og arbejder som en fuldt integreret farmaceutisk virksomhed.

IV-jern – en grundsubstans i behandlingen af anæmi

Anæmi er en af de mest almindelige og udbredte mangelsygdomme i verden. Anæmi, som følge af jernmangel, ses i forbindelse med en bred vifte af behandlinger og sygdomme inden for mange medicinske og kirurgiske områder, såsom gastroenterologi, nefrologi og kardiologi m.m. Gennem avanceret udvikling og produktionsteknikker, er danske Pharmacosmos over tiden kommet på det globale verdenskort som leverandør af innovative præparater til behandling af jernmangel anæmi.

Teamet

Den Skandinaviske salgsorganisation består af 11 kompetente medarbejdere. Her søger vi nu en selvstændig og engageret Business Manager (KAM) til at dække salgsarbejdet på hospitalerne i Danmark. Sammen med dine kolleger i Norge og Sverige, bliver det din opgave at udbrede kendskabet til IV jern og øge markedsandelen i Danmark

Business Manager – Key Account Manager         

  • Du er en erfaren & selvstændig sælger
  • Salg af IV behandling med veldokumenteret jernpræparater
  • Hospitalerne i Danmark
  • Du arbejder ud fra hjemmekontor

Udfordring

Som Business Manager i det skandinaviske salgsteam, vil du få salgsansvar for Danmark inden for IV-behandling med veldokumenterede jernpræparater. I rollen som Business Manager, er du med til at koordinere salgs-, undervisnings- og marketingsaktiviteter, ligesom du er med til at udarbejde salgsbudget og salgsmål for dit distrikt.

Du planlægger, prioriterer og gennemfører selvstændigt alle salgsaktiviteter på hospitaler i Danmark. Der er tale om et krævende job med mange bolde i luften. Kundegruppen er stor og spænder fra sygeplejersker til ledende overlæger inden for flere specialer som kirurgi, kardiologi og nefrologi.

Du tilbydes et stort selvstændigt ansvar og du sætter en ære i, at få dit produktsortiment ind til de relevante brugere. På baggrund af udvalgte studier og eventuelt sammen med dine 3 skandinaviske MSL kolleger, opbygger du stærke relationer med Key Opinion Leaders inden for området. Med dit engagement og din involvering, bidrager du aktivt til forretningen. Du tilbydes et spændende job med store frihedsgrader og mulighed for, at anvende din kreativitet, få nye ideer og sætte egne spændende projekter i gang. Du refererer til den skandinaviske salgschef og udveksler naturligt erfaringer, projektmuligheder og ideer med dine skandinaviske kolleger. Du arbejder ud fra hjemmekontor og kan være bosiddende i hele landet.

Talent

Du er eventuelt sygeplejerske og har solid erfaring med salg af specialistlægemidler eller medicotekniske løsninger til hospitalsbrug og kan dokumentere dine evner fra planlægning til eksekvering. Du forstår de økonomiske og politiske rammer og faglige guidelines, der influerer på anvendelsen af IV-jern og kan omsætte denne forståelse til regionale key account planer. Erfaring med salg fra de kirurgiske og kardiologiske specialer, vil blive vægtet højt. Du er god til at komme med ideer til marketingmaterialer, kan læse forskellige studier og forstår at omsætte det til Unik Selling Points.

For dig, er engagement, positivitet og gode kunderelationer nøgleord. Du kan lide det opsøgende salg og evner at skabe resultater.  Du sætter en ære i, at få nye ideer og kan godt lide at komme ind til de ”lidt mere udfordrende” kunder. Samtidig bevarer du de gode relationer, både internt og eksternt. Som person, er du selvmotiveret og velstruktureret, med en rigtig god evne til at prioritere og få ting til at ske. Du har en god gennemslagskraft og er faglig kompetent. Selvom du er opsøgende, er du også en god afslutter, der får tingene gjort. Det er således naturligt for dig, at skabe tillid og respekt omkring din person.

Du deler viden og har lyst til at arbejde i en dedikeret, resultatorienteret organisation, med stor mulighed for succes og personlig udvikling i jobbet. Det er afgørende, at du formår at balancere evnen til både at arbejde individuelt og være en del af et dedikeret team.

Ansøgning

Best Talent varetager ansættelsen på vegne af Pharmacosmos og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1592/BM” via e-mail til job@besttalent.dk. Vi ansætter, så snart vi har den rigtige kandidat, så send dine dokumenter hurtigst muligt. Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holbæk

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.