Find job

Fondsadministrator til Center for Vaccineforskning på Statens Serum Institut

Om os  

Center for Vaccineforskning på Statens Serum Institut fokuserer på basal og translationel vaccineforskning. Vaccineforskningen understøtter det danske vaccineberedskab, og vi arbejder målrettet for at forbedre verdenssundheden gennem forskning i og udvikling af vacciner. Vi er internationalt anerkendt for forskning og udvikling af vacciner mod Tuberkulose og Klamydia. Vores forskning er internationalt førende og foregår i et tæt samarbejde med en række udenlandske institutioner. Vi er støttet af store eksterne fonde som Bill & Melinda Gates Foundation, EU’s Forskningsprogrammer (H2020 og EDCTP), Innovationsfonden og Det Frie Forskningsråd.  

Vi tilbyder  

Vi tilbyder et job i et spændende internationalt forskningsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt et meningsfyldt arbejde i et dynamisk, afvekslende og inspirerende arbejdsmiljø. Du bliver en del af et hold af frontløbere og vil være med til at gøre en forskel inden for international sundhed. Vi leder efter en imødekommende, effektiv og alsidig person, som vil kunne varetage daglige økonomiske og administrative opgaver i forbindelse med centerets bevillinger. Du vil blive en del af et velfungerende team, der har fingeren på pulsen inden for et af Statens Serum Instituts vigtigste indsatsområder.  

Dit arbejde  

Dine primære arbejdsopgaver:  

  • Daglig økonomistyring af afdelingens fondsbevillinger samt generel løbende opfølgning og justering af centerets budget
  • I samarbejde med instituttets regnskabsafdeling at færdiggøre regnskab og afrapportering på bevillingerne  
  • Ansvarlig for administration af større bevillinger i tæt samarbejde med den videnskabelige projektleder  
  • Forankring af nye projekter internt på afdelingen og koordinering af samarbejdsaftaler og kontrakter  
  • Backup for sekretariatets øvrige medarbejdere  

Din uddannelse og erfaring  

Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse med stærke kompetencer inden for økonomi og administration.  

Derudover har du: 

  • Erfaring med fondsadministration og dertilhørende administrative opgaver  
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk  
  • Erfaring med SAP og Office-programmerne  

Vi lægger desuden vægt på, at du kan navigere ubesværet med tal og kan opstille et budget, samt at du har interesse for regnskab, da du får til opgave at holde overblik over vores forskningsmidler samt centerets overordnede økonomi.  

Dine personlige kvalifikationer  

  • Initiativrig  
  • Gode samarbejdsevner  
  • Arbejder struktureret og selvstændigt  
  • Besidder et godt overblik og kan holde hovedet koldt i travle perioder  

Om ansættelsen  

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.  

Kontakt os gerne  

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef Frank Follmann på tlf. 3268 8296 eller Administrator Solveig Walløe Harpøth på tlf. 3268 8989.  

Er du interesseret?  

Klik på "Søg jobbet her" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.  

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Vores mission er:  ”Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning.”

SSI er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Statens Serum Institut lægger stor vægt på den enkelte medarbejders muligheder for kompetenceudvikling.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.