Find job

Financial Controller

Kender du Trustpilot, Lunar Way, GoMore eller Vivino? Det er alle sammen vækstvirksomheder som Pre-Seed Innovation har investeret i. Pre-Seed Innovation investerer risikovillig kapital i ambitiøse og visionære virksomheder i opstartsfasen. Pre-Seed Innovation investerer i 15-20 lovende vækstvirksomheder hvert år og har et strategisk samarbejde med venturekapitalfonden SEED Capital. Til vores kontor i Lyngby søger vi nu en:

Financial Controller
Bredt funderet job – Vækstvirksomheder – Forretningsfokuseret

Budgettering, controlling og optimering af processer

Du kommer til at indgå i et lille effektivt team i økonomifunktionen hos Pre-Seed Innovation. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og bl.a. omfatte budgettering, deltagelse i udarbejdelsen af årsregnskabet, ledelsesrapportering, løbende controlling og procesoptimering. Derudover får du en central opgave med at hjælpe nye porteføljeselskaber igang med opsætning af økonomistyringen samt en efterfølgende rådgivning og økonomisk opfølgning i porteføljeselskaberne. Sidstnævnte sker i tæt samarbejde med de respektive investment managere. Du refererer til selskabets CFO, og får i øvrigt en bred berøringsflade til investment managere, ledelsen og porteføljeselskabernes direktion og økonomifunktioner.

Dynamisk miljø

Du bliver del af et ungt og meget dynamisk miljø med fokus på nye teknologier og virksomheder, der kommer til at præge dansk erhvervsliv i fremtiden. Dine kommende kollegaer har teoretiske og praktiske spidskompetencer indenfor økonomistyring, Medtech, Technology, ledelse og forretningsudvikling. Du får mulighed for at styrke din faglige profil og lære bredt omkring både økonomistyring, men også omkring de forretningsmæssige aspekter i teknologibaserede vækstvirksomheder.

Stærk faglig profil

Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi på kandidatniveau eller en baggrund fra revisonsbranchen. Du er analytisk, struktureret og har en professionel selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver. Du har et par års erfaring og trives i et dynamisk miljø. Du har stor erfaring med brugen af Excel og derudover gerne erfaring med Microsoft Dynamics Navision eller et lignende økonomistyringssystem. Endelig kommunikerer du ubesværet på både dansk og engelsk.

Kontakt os

Hvis du vil vide mere om stillingen og Pre-Seed Innovation er du velkommen til at kontakte konsulent Martin Bo Sørensen på +45 27847406. Derudover kan du læse mere på www.preseedinnovation.dk eller www.seedcapital.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV mærket ”11.699 Financial Controller” snarest via e-mail: mail@brinchpartners.dk.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Lyngby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.