Find job
JAGDGEBIET D/A/CH + POLEN

Area Sales Manager - salg til industrikunder

... Tekniske nicheprodukter
... Base i Hellerup
 

Markedsudvikling er nøgleordet i dit nye job. Virksomhedens nichestærke standardsortiment og fleksible evne til at produktudvikle kundespecifikke løsninger giver dig det rette afsæt for at skabe dialog og interesse hos nye kundeemner. Dit geografiske fokus bliver de tysktalende lande og Polen, hvor du forventeligt vil have ca. en uges rejseaktivitet pr. måned.

Dine daglige arbejdsopgaver vil være koncentreret omkring identifikation af kundeemner, opsøgende salgsarbejde på telefon/mail, forberedelse til og gennemførelse af kundemøder, messebesøg, tilbudsudarbejdelse, afklaring af tekniske og anvendelsesmæssige spørgsmål fra kunder samt styring af specialforespørgsler. Mange af opgaverne vil du løse i et tæt samspil med salgschefen og i samarbejde med dine kolleger i internt salg.

Viljestærk eksportdynamo… Du elsker en krævende udfordring og motiveres af at “knække koden” til nye kunder. Du medbringer erfaring fra minimum et job med international afsætning på flere eksportmarkeder, og du kommunikerer ubesværet på tysk og engelsk.

Din tekniske forståelse har du eventuelt fra en baggrund som servicetekniker, rejsemontør eller lignende.

Du er den selvstændige, seriøse type, der får tingene gjort. Din arbejdsstil og kundetilgang er præget af professionalisme, hvor planlægning, opfølgning og troværdighed er blandt dine personlige varemærker. Som kollega er du samarbejdsorienteret og bidrager med en positiv indstilling.

Mindre virksomhed med godt sammenhold, hvor hver enkelt medarbejder er en nøgleperson – det er den korte beskrivelse af din nye arbejdsplads. Den rette kandidat ser således fordelen i at blive en del af en organisation, hvor fremdrift skabes i samspillet mellem kolleger, og alle kan præge virksomheden med de idéer og initiativer, der kan øge konkurrenceevnen.

Klar til at gøre en forskel? Så mail ansøgning/CV mærket “Area Sales Manager” til konsulentvirksomheden Lars Rüger HR A/S: JOB@LRHR.dk.

Første samtalerunde finder sted 23.10.2017 i København.


Veletableret og velkonsolideret nichevirksomhed med en stærk produktplatform. Med en omsætning på godt DKK 30 mio., 10 dygtige og erfarne medarbejdere, en solid egenkapital samt en mangeårig kundeplatform er virksomheden godt rustet til at udbygge afsætningen. Der er tale om tekniske kvalitetsprodukter, som sælges enten via grossister eller direkte til btb-kunder.

Læs om Lars Rüger HR A/S her

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.