Find job

Key Account Manager

Vi søger en Key Account Manager, der kan lide at skabe og fastholde relationer samt være en drivende kraft i den fortsatte udvikling af samarbejdet med vores største danske kunder i en organisation, hvor det er resultaterne der tæller.

Virksomheden

Poul Johansen Maskiner A/S er et velkonsolideret selskab beliggende i Fårevejle. Poul Johansen Maskiner A/S rådgiver, designer og fremstiller kundespecifikke montage-, test- og inspektionsmaskiner samt produktionsanlæg til danske og internationale kunder.

Stillingen:

Som Key Account Manager vil du med udgangspunkt fra kontoret i Fårevejle skulle arbejde med fastholdelse og udviklingen af samarbejdet med vores største danske kunder, som alle har flere lokationer både i og uden for Danmark.

Hos vores Key Accounts vil du i forbindelse med det daglige arbejde skulle agere i både udviklings-, konstruktions-, produktions- og indkøbsafdelinger.

Stillingen omfatter følgende opgaver:

  • Afdække, prioritere, udbygge vores netværk hos kunderne
  • Sikre et overblik over kommende muligheder hos kunderne
  • Vedligeholde og udbygge salget
  • Præsentere produkter og løsninger for kunder
  • Udarbejdelse af salgsbudgetter, kundehandlingsplaner og årsplaner
  • Opdatering af CRM-system

Kvalifikationer:

Du har en teknisk ingeniørmæssig baggrund (meget gerne maskiningeniør eller produktionsteknolog) og har beskæftiget dig med salg af automationsudstyr eller tekniske produkter til større industrikunder - og har en god kommerciel forståelse. Det forventes, at du har erfaring med udvikling af kunderelationer på mange niveauer og i alle grene af en organisation, samt at du kan forstå kundernes forretning og deres udfordringer.

Som person er du vant til og trives med, at arbejde selvstændigt med opgaverne. Du er vedholdende og engageret og kan både igangsætte og afslutte dine opgaver. Du arbejder struktureret og seriøst, og trives i et job med mange bolde i luften.

Ord som resultatorienteret, vedholdende, selvstændig og gennemslagskraftig kendetegner dig.

Du tilbydes:

Du bliver tilbudt en spændende stilling i salgsafdelingen, hvor du sammen med dine kollegaer udarbejder de grundlæggende koncepter for de fremtidige projekter til kunderne. Poul Johansen Maskiner er en virksomhed, hvor beslutninger træffes hurtigt og effektivt og som er kendetegnet ved åben og ærlig kommunikation, engagement, kreativitet samt en høj etik og moral.

Kunderne er beliggende i Danmark men med internationale sites.

Løn og vilkår forhandles efter kvalifikationer.

Du kan læse mere om os på www.pjm.dk.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, så kontakt salgschef Alex Aarslew-Jensen på tlf. 59646535 

Ansøgning sendes til HR-afdelingen kag@pjm.dk eller lj@pjm.dk

Til orientering ligger Poul Johansen Maskiner ca. 1 times bilkørsel fra København, 40 min. fra Roskilde og 20 min. fra Holbæk

Firmaet beskæftiger p.t. 97 medarbejdere

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Fårevejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.