Find job

Udviklingschef inden for elektronikbranchen

CB SVENDSEN A/S, som er en førende virksomhed inden for elektronikudvikling og produktion, søger en alsidig udviklingschef til udviklingsafdelingen. Udviklingsafdelingen beskæftiger 6 medarbejdere med udvikling af produkter, der bl.a. omfatter industriudstyr, IoT-produkter, fjernaflæsningsudstyr, motorstyringer, strømforsyninger, LED-belysning og styringsteknologi. Opgaverne i afdelingen omfatter dermed software- og hardwareudvikling, PCB-layout, mekanisk design, 3D-print, EMC og CE godkendelser.

Som udviklingschef vil du skulle lede, motivere og udvikle de ansatte inden for udviklingsafdelingen. Du får således også mulighed for at videreudvikle og optimere rammerne for afdelingen. Du skal kunne arbejde tværs over organisationen, således at projekternes forløb bliver korrekt udført. Du vil være ansvarlig for alle igangværende udviklingsprojekter og det er derfor vigtigt at du kan involvere dig i teknologien således projekterne får sin rette gang.

Du vil være firmaets ansigt udadtil inden for udvikling og derfor være i kontakt med kunder gamle som nye. Du vil være en bidragende faktor til at hente nye kunder til udviklingsafdelingen og arbejde tæt med salgsafdelingen herom.   

Desuden vil du blive involveret i planlægning og implementering af firmaets vækststrategi, da du bliver en del af virksomhedens ledergruppe.

Kvalifikationer:

  • Diplom- eller civilingeniør inden for analog/digital elektronik. Du må gerne have erfaring med udvikling af power supplies samt EMC-måling og CE-certificeringer.
  • Du må gerne have indsigt i mekaniske konstruktioner i forbindelse med udviklingsprojekterne.
  • Dokumenteret erfaring med projektledelse og ledelse i almindelighed.
  • Dokumenteret erfaring med produktudvikling.
  • Erfaring med projektledelse inden for embedded software
  • Evne og vilje til udarbejdelse af krav- og produktspecifikationer.
  • Erfaring med kvalitetssikring.
  • Erfaring med normer og standarder.
  • Erfaring med projektbudgettering.
  • Du er innovativ.

Vi tilbyder

Mulighed for at deltage i udvikling og optimering af virksomheden.

  • Et spændende og alsidigt job, hvor du vil komme til at samarbejde med et dynamisk team af udviklings- og produktionsmedarbejdere i et uformelt og behageligt miljø.
  • Rige muligheder for personlig udvikling.
  • Stort indhold af faglige udfordringer med mangeartede opgaver.
  • Stor grad af frihed for at sætte præg på dit arbejde og løsning af opgaverne.
  • Pensions- og forsikringsordninger.

Hvem er vi

CB SVENDSEN A/S er en elektronikudviklings- og produktionsvirksomhed med tilhørende serigrafi-afdeling, som er beliggende i Værløse. En stor del af elektronikproduktionen foregår hos underleverandører i Polen. De fleste udviklings- og produktionsopgaver udføres for kunder blandt andet inden for forsvaret, den maritime og industrielle sektor samt telekommunikation. Firmaet har et eget produktprogram inden for fjernaflæsning af energimålere, belysningsarmaturer og styringsteknologi, samt elektroniske IoT-produkter.

CB SVENDSEN A/S beskæftiger 42 medarbejdere i Værløse og 2 i Århus.

Ansøgning

Send din ansøgning til Martin Svendsen på job@cb-svendsen.dk.

CB SVENDSEN A/S,
Kirke Værløsevej 22,
3500 Værløse
Tlf.: 44 48 52 86

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.