Find job

Økonomichef

Vil du være med til at forme Dantools fortsatte udvikling? Kan du lide at have skiftende opgaver både på strategisk og operativt niveau? Vil du være sparringspartner til Dantools direktør og ledergruppe? Brænder du for at arbejde med økonomi? Kan du lide at sætte processer i system?
 

DanTools søger en økonomichef, der kan indtage den centrale stilling som ansvarlig for økonomistyringen og de administrative processer i virksomheden. Stillingen er nyoprettet, og du vil selv skulle medvirke i udvikling af indholdet i jobbet. Der er i virksomheden i øjeblikket en økonomimedarbejder, som varetager den daglige bogføring og andre økonomi- og regnskabsrelaterede opgaver.

Som regnskabschef skal du sikre, at direktøren og ledergruppen har overblik over virksomhedens økonomi, ligesom du skal bistå dem med ledelsesinformation til brug i drift og udvikling af virksomheden. DanTools påtænker at indføre brug af Balanced Scorecard på alle niveauer i organisationen.

Du er således ansvarlig for budgetlægning og den månedlige opfølgning samt regnskabsudarbejdelse i nært samarbejde med direktør og revisor.

Du skal bidrage med økonomiske analyser på afdelingsniveau og på produktniveau i form af f.eks. efterkalkulationer samt målopfølgning på grundlag af Balanced Scorecard.

Du skal kunne bistå afdelingslederne i tilbudsgivningen og kundekontakten samt medvirke til at opretholde en åben dialog med kunderne.

Du bliver ansvarlig for udbygning og videreudvikling/fornyelse af virksomhedens MRP-system.

Du skal være indstillet på at tage hands-on opgaver, også udenfor dit egentlige fagområde f.eks. indenfor personaleadministration, bygningsadministration, forsikring og pension.

Dine forudsætninger

Vi forestiller os, at du er i besiddelse af følgende kompetencer

  • En uddannelse som revisor, HA, HD(R), cand.merc. eller lignende
  • Praktisk erfaring som controller eller lignende, gerne fra produktionsvirksomhed
  • Erfaring med brug af Balanced Scorecard vil være en fordel
  • Gode formuleringsevner i skrift og tale, både på dansk og engelsk
  • Som person forventer vi, at du kan skabe overblik, arbejder systematisk, kan lide variation i opgaverne, er praktisk orienteret og har gennemslagskraft.

Vi tilbyder

  • Deltagelse i ledelsesteamet, hvor du får medindflydelse på virksomhedens udvikling
  • Et spændende og udviklende job i en virksomhed i vækst med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone og engagerede kolleger

Henvendelse

Er du interesseret i jobbet, kan du få yderligere oplysninger hos direktør Dan Ingemann Jensen på tlf.nr. 40368182 eller hos konsulent Bente Øhrstrøm på tlf. 28263142.

Ansøgning sendes til bente@ohrstrom.dk mrk. Dantools senest d. 15. oktober.

Om Dantools

DanTools’ force er konstruktion og fremstilling af formværktøj af høj teknisk kvalitet samt produktion af komponenter fortrinsvis til høreapparats-, medicinal- og mikrofonbranchen. Virksomheden er leverandør til en række store virksomheder i ind- og udland.

Dantools blev etableret i 2012 og har siden etableringen haft en vækst på ca. 25 % om året. I dag har virksomheden knap 40 ansatte og omsætter for ca. 30 mill.kr/året.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Grevinge

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.