Find job

Er du On!Track?

Hvad er det for en stilling?

Hilti Danmark er i positiv udvikling og investerer derfor i en ny On!Track Specialist til vores Software & Service Team på Sjælland. Vi forestiller os, at du har færdiggjort en kandidatuddannelse inden for erhvervsøkonomi og du har ambitioner om at kickstarte en målrettet karriere med en stejl læringskurve.

Som On!Track Specialist er du med til at sikre den videre udvikling og implementering af vores professionelle softwareløsninger, Hilti ON!Track, og Tool Park Management. Med udgangspunkt i din bopæl, og med reference til vores Software- & Services Manager, får du ansvaret for proaktivt at opbygge et tæt samarbejde med Hiltis salgskonsulenter og vores kunder. Dette ansvar vil du blive overdraget efter en grundig introduktion til Hilti og vores kundefokuserede forretningsmodel.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med mere end 25.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Stillingen som On!Track Specialist består i at supportere, koordinere og planlægge salgsprocessen, hvilket er afgørende for en succesfuld implementering hos vores kunder. Jobbet indebærer et stort personligt ansvar med frihed til at planlægge egen arbejdsdag. Størstedelen af dine arbejdsdage bruges ude hos kunderne, hvor udarbejdelse af professionelle kundeanalyser og implementeringer vil være blandt dine vigtigste opgaver. Dit geografiske arbejdsområde dækker som udgangspunkt Sjælland, men opgaver i andre dele af Danmark kan forekomme.

Du bliver en del af et stærkt team der er i konstant udvikling og vækst. Teamet består af 8 dygtige og ambitiøse medarbejdere der er fordelt over hele Danmark. Du bliver en del af en kultur hvor der er fokus på din personlige og faglige udvikling. Hvis du brænder for en fremtidig karriere inden for salgs- og marketing, kan denne unikke mulighed være indgangsvinklen til en fremtidig karriere som Product Manager, Account Manager eller Area Sales Manger. 

Hvad tilbyder vi?

Vi giver dig alt, hvad du skal bruge for at få succes i jobbet, herunder løbende oplæring og masser af ansvar i takt med at du vokser i rollen. Som en del af at arbejde hos Hilti har vi stort fokus på både din personlige og faglige udvikling, og du får spændende muligheder for at flytte rundt inden for virksomheden. Du får stor frihed til selv at påvirke og planlægge din hverdag, og samtidig bliver du en del af et kompetent team, hvor du ofte er i dialog med dine kollegaer. Derudover er du jævnligt i kontakt med din leder, som giver dig faglig sparring og feedback. Til rollen stilles firmabil til rådighed.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti handler succes om samarbejde og kompetencer. Vores Software- & Services Team består af en kvalificeret blanding af mennesker, hvilket, vi tror på, skaber et livligere, mere innovativt og mere produktivt team. Med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater. Du vil opleve en utrolig varieret hverdag med masser af faglige og forretningsmæssige udfordringer.

Kvalifikationer

  • Har en relevant længere videregående uddannelse inden for f.eks. erhvervsøkonomi, business, ledelse eller lignende
  • Har erfaring i opbygning af kunderelationer, salg og marketing
  • Er bruger af Microsoft Office på et højt niveau og har flair for IT
  • Er målrettet og har ambitioner for din personlige udvikling og fremtidige karriere
  • Er vant til at arbejde med hurtige deadlines og formår at holde mange bolde i luften på samme tid
  • Evner at kommunikere velformuleret og præcist både mundtligt og skriftligt
  • Er analytisk stærk, en dygtig problemløser og kan se muligheder
  • Arbejder struktureret og besidder en god generel forretningsforståelse

Er du fristet til at søge – eller vil du vide mere? Så tjek hilti.com/careers.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på DKTeamHR@hilti.com

Vi opfordrer alle interesserede, der kan imødekomme ovenstående kompetencekrav, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Ansøgning kan registreres via linket ”Søg jobbet her" og du bedes medsende et CV samt relevant dokumentation.

Mere information om Hiltis servicekoncepter findes på www.hilti.dk

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.