Find job

PwC søger Senior Associates, Managers og Directors inden for revision

med fokus på C20 og Top 100 Virksomheder


Høje forventninger får mig til at yde mit bedste sammen med mine kolleger.

Bliv en del af vores markedsledende revisionsforretning

Vi søger flere dygtige og ambitiøse kolleger til vores markedsledende revisionsafdeling, Top Tier, som primært arbejder med C20 og Top 100 virksomheder.

Hos os får du en dynamisk hverdag fyldt med spændende udfordringer. I Top Tier er vi ca. 110 medarbejdere og søger erfarne

  • senior associates
  • managers
  • senior managers
  • directors 

Vi er toneangivende, når det handler om at omsætte faglige viden til effektiv revision og rådgivning.

Vi har i Top Tier fokus på at fastholde og videreudvikle vores markedsledende position i Top 100 segmentet, som du skal hjælpe os med at opnå. Til gengæld kan vi tilbyde dig en varieret og interessant hverdag, med fokus på uddannelse og udvikling af kompetencer, så du kan opnå dine mål.

Du vil blive involveret i en bred vifte af revisions- og rådgivningsopgaver med tilhørende kundekontakt. Vores dagligdag er præget af en afveksling mellem kendte opgaver og nye interessante udfordringer. Arbejdsdagen kan til tider være hektisk, men humor og fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet gør sammen med interessante arbejdsopgaver, at du vil få en udfordrende hverdag i et dynamisk arbejdsmiljø. Du vil få mulighed for at arbejde på en lang række spændende såvel danske som internationale kunder.

I takt med øget erfaring vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte ledelse af teams og revisionsopgaver, coaching af yngre revisionsmedarbejdere og review af deres arbejde, medansvar for opgavestyring (proces og økonomi), direkte kommunikation med økonomiafdelinger og ledelse hos kunder samt assistance med diverse rådgivningsopgaver inden for revision og regnskab/IFRS samt selskabsskat for selskaber mv. samt i forbindelse med transaktioner.  

Vores krav er lige så store som dine

Vi forventer, at:

  • du har minimum 3 års praktisk erfaring som revisor
  • du har HD-baggrund, er enten i gang med eller har afsluttet din CMA eller du er relativt nyuddannet statsautoriseret revisor
  • rådgivning og et højt serviceniveau over for kunderne falder naturligt for dig
  • du er ambitiøs, udadvendt og fagligt nysgerrig
  • du trives i et miljø, hvor der er høje forventninger til kvaliteten
  • du har lyst til at arbejde i en større organisation, hvor samarbejde og udvikling er nøgleordene
  • du behersker engelsk i skrift og tale

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du ca. 2000 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med flere end 223.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Såfremt du er interesseret i stillingen, er du meget velkommen til at ansøge via linket i højre hjørne. Samtaler vil blive holdt løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hellerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.