Find job

Projektleder

Du er en erfaren projektleder med kommerciel forståelse og har succesfuldt arbejdet med implementering af forretningsnære IT-løsninger. Du motiveres af kundetilfredshed og trives med planlægning, ressourcehåndtering samt økonomi- og kontraktstyring.

Som projektleder hos Tieto vil du blive tilknyttet forretningsenheden Software Innovation, Nordens ledende leverandør af løsninger inden for dokument- og informationshåndtering. Du bliver en del af en stærk enhed med en høj selvforståelse for produktudvikling og kundenær implementering, hvor samarbejde, engagement og viljen til at lykkes præger vores hverdag. Vores enhed består af højt kvalificerede medarbejdere med dyb og bred faglig viden. Vi har en udpræget projektfokuseret organisering, hvor projektlederen har en høj grad af beslutningskompetence og råderum for selvstændigt at drive vores leverancer. Du bliver samtidig en del af en stor organisation i Tieto med interessante karrieremuligheder både på nordisk plan og internationalt.

Tieto er Nordens største IT-selskab og leverer IT-løsninger til både den private og offentlige sektor. Vi er 13.000 ansatte i mere end 20 lande. Vores mål er at udvikle moderne og brugervenlige IT-løsninger som forbedrer og effektiviserer dokumenthåndtering, sagsbehandling og teknisk dokumentkontrol. Mere end 700 virksomheder og 200.000 brugere over hele verden anvender vores løsninger inden for dokumenthåndtering.

Opgaver og ansvar, bl.a.

  • Du får projektledelsesansvaret for en række kunder på Software Innovations 360°-løsninger   
  • Du bliver ansvarlig for estimering, planlægning, risikostyring og gennemførelse af vores forskellige leverancer på dine kunder
  • Du skal sikre leverancer til tiden, med høj kundetilfredshed og kvalitet i leverancerne
  • Du skal forvalte dine kunders kontraktlige engagement, herunder ledelsesrapportering og økonomisk opfølgning, såsom rentabilitets vurdering, forecasts og fakturering
  • Du skal sikre en proaktiv dialog med dine kunder, og i samarbejde med vores salgs- og konsulentafdeling bygger du en tæt relation til kundens ledelse og beslutningstagere
  • Du vil indgå i vores faggruppe omkring projektledelse på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland hvor du vil skulle bidrage til vores interne metodeudvikling og opkvalificering inden for vores projektledelses-disciplin

Kvalifikationer kan være

  • Du brænder for projektledelse - du er struktureret, analytisk og systematisk af natur
  • Du har erfaring med projektledelse fra en tilsvarende konsulentstilling inden for it-branchen, og har herunder erfaring med aftaleindgåelse og forhandling
  • Du har en relevant videregående kommerciel uddannelse
  • Du har en formel projektlederuddannelse/-certificering, såsom IPMA eller PMI, samt Prince2
  • Du behersker dansk og engelsk, både i skrift og tale, på højt niveau, og taler du et andet nordisk sprog, vil det blive set som en fordel
  • Erfaring med offentlige udbudsprocesser og kontraktformer såsom SKI, K02 eller lign. er en klar fordel

Personlige egenskaber

  • Du har solid forretningsmæssig og kommerciel forståelse
  • Du er resultatorienteret, proaktiv og vedholdende, og sætter en ære i at overholde deadlines
  • Du er robust af natur og evner at navigere igennem udfordrende forhandlinger og konflikthåndtering
  • Du opfatter dialog og samarbejde som de bedste værktøjer til at skabe fremdrift og nå vores fælles mål
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner på alle niveauer i organisationen
  • Du motiveres af at arbejde i en dynamisk virksomhed i kraftig udvikling med en klar vækststrategi 

Vi leder efter dig, som kan identificere sig med Tieto´s værdier:

  • We are committed to quality
  • We work together
  • We learn and grow
  • We care for our people and customers

Vi tilbyder

  • Et spændende arbejdsmiljø som præges af engagement og dygtige medarbejdere 
  • Udfordrende arbejdsopgaver
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder
  • Konkurrencedygtige betingelser
  • Hyggeligt arbejdsmiljø i lyse og dejlige lokaler i Holte

Synes du dette ser interessant ud men ønsker flere oplysninger vedrørende stillingen kontakt da venligst Projektchef Peter Birkelund Heede, tlf. 60 23 01 13 eller peter.heede@tieto.com

Ansøgning og CV sendes til HR Business Partner Gwen Jeppesen på gwen.jeppesen@tieto.com  

Mærk din ansøgning/email med ”Projektleder 2017". Bemærk at ansøgningerne behandles løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Holte

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.