Find job

Har du mod på en international karriere i en dynamisk salgsorganisation?

Hvad er det for en stilling?

Vi vækster i Hilti Danmark og udvider derfor vores team i Midtjylland indenfor kundegruppen Building & Construction. Distriktet er nyoprettet og omfatter bla. byerne Herning, Silkeborg og Randers. Distriktet består af eksisterende og nye kunder, hvor dit ansvar bliver, at drive og udvikle samarbejdet med kunderne

Vi forestiller os, at du har færdiggjort en længere videregående uddannelse indenfor erhvervsøkonomi, international business eller lignende og du har drivet, lysten og motivationen til at kickstarte en international karriere indenfor salg. Du sætter ambitiøse mål for dig selv og du tager ansvar for din egen personlige og faglige udvikling.

Du vil starte i rollen som Account Manager, og når du har vist at du kan tage udfordringen op, vil du rykke videre i din næste rolle indenfor salg, marketing eller noget helt tredje. Du vil indgå i et intensivt introduktionsforløb der løber over 3 måneder. Her vil du få introduktion og træning i Hilti’s produkter, serviceydelser og salgsteknikker.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med ca. 25.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Som Account Manager bliver du ansvarlig for dit eget distrikt. Du skal analyserer markedet og lægge strategien for din kundeportefølje så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål.Du får din daglige gang på byggepladser, kontorer og værksteder, og dine kunder spænder lige fra indkøbere og projektledere til virksomhedsledere. Som deres professionelle rådgiver finder du frem til de mest rentable løsninger, som dækker netop deres behov – fra helt konkrete maskiner og værktøj til softwareløsninger og ingeniørtimer. En del af din opgave vil derfor være at lave demonstrationer af f.eks. vores unikke software til klassificering af værktøj, som er et branchens mest innovative produkter

Rollen som Account Manager er den perfekte mulighed for at lære salget og forretningen at kende fra bunden. Denne rolle kan være springbrættet til en lang karriere i Hilti.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en unik karrieremulighed hvor du har mulighed for at rykke rundt i forskellige roller både nationalt og internationalt. Som en del af din introduktionsperiode skal du 4 uger til Manchester, hvor du vil modtage undervisning og træning i produkter, salgsmodeller, kultur og værdier samt salgsteknikker.

I jobbet som Account Manager får du stor frihed til selv at påvirke og planlægge din hverdag, og du bliver en del af et kompetent team, hvor du ofte er på telefonen med dine kollegaer. Derudover er du dagligt i kontakt med din regionale salgschef, som løbende giver dig coaching og feedback.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Vi kan tilbyde en enestående mulighed for at kickstarte en international karriere indenfor salg, ledelse, marketing eller noget helt tredje. Hvis du har ambitioner om at få ledelsesansvar, og du vil gøre en indsats og levere fantastiske resultater, har vi den rette udddanelse og støtte der skal til for at du får succes i jobbet.

Kvalifikationer

  • Du har en længere videregående uddannelse indenfor Erhvervsøkonomi, International Business eller lignende
  • Det er en fordel at du har erfaring med salg fra studiejobs eller lignende
  • Stærke kommunikative og sociale kompetencer
  • Du er serviceminded, dedikeret og proaktiv
  • En tørst efter at blive ved med at lære og udfordre dig selv
  • Du tænker positivt og i løsninger
  • Du er bosat i Midtjylland

Ansøg stillingen ved at trykke på ”ansøg nu”. Medsend venligst CV, ansøgning samt relevante dokumenter. Vi afholder samtaler løbende så send hurtigst muligt ansøgning og CV.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Klaus Pape Møller på +45 2938 8208.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.