Find job

Er du en ildsjæl med ambitioner om en stejl karriere?

Hvad er det for en stilling?

I Hilti oplever vi stor vækst og søger derfor en Account Manager til vores team i Nordjylland indenfor kundegruppen Building & Construction. Vi søger dig, der har færdiggjort en længere videregående uddannelse indenfor økonomi eller international business og som er klar til at kickstarte en ambitiøs karriere i Hilti.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med ca. 25.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Som Account Manager driver og udvikler du dit eget distrikt. Det vil sige, at du sætter retningen, analyserer markedet og lægger strategien for din kundeportefølje – naturligvis så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål.Du får din daglige gang på byggepladser, kontorer og værksteder, og dine kunder spænder lige fra indkøbere og projektledere til virksomhedsledere. Som deres professionelle rådgiver finder du frem til de mest rentable løsninger, som dækker netop deres behov – fra helt konkrete maskiner og værktøj til softwareløsninger og ingeniørtimer. En del af din opgave vil derfor være at lave demonstrationer af f.eks. vores unikke software til klassificering af værktøj, som er et branchens mest innovative produkter

Rollen som Account Manager er den perfekte mulighed for at lære salget og forretningen at kende fra bunden. Denne rolle kan være springbrættet til en lang karriere i Hilti.

Hvad tilbyder vi?

Som en del af din introduktionsperiode skal du 3 uger til Manchester, hvor du vil modtage hands-on træning i produkter, samt undervisning i salgsmodeller, kultur, værdier og salgsteknikker.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Vi kan tilbyde en unik mulighed for at kickstarte en international karriere indenfor salg, ledelse, marketing eller noget helt tredje. Med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater.

Kvalifikationer

  • Du har en længere videregående uddannelse indenfor Økonomi, International Business eller lignende
  • Stærke kommunikative og sociale kompetencer
  • Du er serviceminded, dedikeret og proaktiv
  • En tørst efter at blive ved med at lære og udfordre dig selv
  • Du tænker positivt og i løsninger
  • Du er bosat i Nordjylland.

Ansøg stillingen ved at trykke på ”ansøg nu”. Medsend venligst CV, ansøgning samt relevante dokumenter. Vi afholder samtaler løbende så send hurtigst muligt ansøgning og CV.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Klaus Pape Møller på +45 2938 8208.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.