Find job

Nordnets Client Service Office søger nye talenter

Nordnets Client Service Office søger nye talenter

Vil du arbejde i en virksomhed, hvor investering og opsparing er drivkraften, og vil du være med til at redefinere finansbranchen? Så læs videre her!

Nordnet er i rivende udvikling, og derfor søger vi nu en ny fuldtidskollega til vores ambitiøse team, som er fælles om at skabe merværdi for vores kunder. Vi vil redefinere finansbranchen og søger en person, som vil med på rejsen.

Hverdagen i vores team

Du kommer til at repræsentere Nordnets Client Service Office, hvor du er vores stemme udadtil. Du arbejder i tæt samarbejde med vores kundeservicechef og 7 Investment Consultants i et spændende og kreativt miljø, som konstant er i bevægelse.

En typisk dag kan bestå i at:

  • Hjælpe med enklere spørgsmål som f.eks. login-problemer til at løse mere komplekse kundehenvendelser.
  • Give vores kunder værktøjer og inspiration, så de får mest muligt ud af deres investeringer.
  • Fortælle om Nordnets produkter og tjenester, som kunderne endnu ikke kender til.
  • Give feedback til din chef og kollegaer, så vi kan forbedre os.

Du er sammen med dine kollegaer ansvarlig for at give vores kunder en god og professionel service via telefon og e-mail. Vi sætter kunden i fokus hver gang og giver os tid til hver enkelt kunde. Spørgsmålene fra kunderne er meget varierende, og nogle kræver samarbejde med kollegaer både inden- og udenfor teamet. Det betyder, at du vil komme til at skabe dig et stort netværk på tværs af landegrænserne i organisationen.

Kan du trives hos os?

Skal du trives hos os, så er en af dine vigtigste egenskaber et højt ambitionsniveau. Du skal have en brændende interesse for service og salg og kunne identificere vores kunders behov. Du er en holdspiller, som hele tiden bestræber dig på at blive bedre, og som ser mulighederne i dagens udfordringer. Kan du det, og har du viljen, så er der masser muligheder for at udvikle sig internt i organisationen. 

Vi forventer, at du kan lide at have travlt og ikke lader dig stresse af at have flere bolde i luften. Du er fleksibel og omstillingsparat, og så kan du være selvledende og søge udfordringer på egen hånd, hvis du savner dem. Du agerer hurtigt, overholder deadlines og bidrager til udvikling og forbedring af teamet og Nordnet generelt.

Din baggrund

Du har som minimum en kort videregående uddannelse inden for økonomi/finans, og det er vigtigt, at du har erfaring med kundekontakt, men det vigtigste for os er, at du har interessen for branchen og viljen til at arbejde i et travlt, uforudsigeligt og dynamisk miljø. Erfaring fra branchen er absolut en fordel men ikke afgørende. Det er dog afgørende, at du har erfaring/viden omkring investeringer.

Det her tilbyder vi dig

Nordnets Client Service Office er hjertet af virksomheden. Det er her, du lærer mest omkring alle vores processer, produkter og tjenester, og det er her, du kommer tættest på kunderne. Vi værner om vores talenter, så har du viljen til at udvikle dig, så har vi viljen til at hjælpe dig. Åben kommunikation, kreativitet og engagement er vigtige dele i hverdagen på kontoret.

Vi ser frem til din ansøgning!

Send en ansøgning og et CV hurtigst muligt og senest d. 15. oktober 2017. Du ansøger via ansøg-knappen på nordnet.dk. Nordnet vil være første valget inden for investering og opsparing i hele Norden, og et vigtigt skridt på vejen dertil er at give en suveræn service. Beskriv derfor i din ansøgning, hvordan du vil hjælpe os med at komme der til.

Har du spørgsmål, så kontakt vores kundeservicechef, Katrine Løth Breusch, på telefon 22 49 40 07 eller send en mail til katrine.lothbreusch@nordnet.dk.

Om Nordnet

Nordnet er bank for privatpersoner, som vil investere i aktier og andre værdipapirer. Tanken bag Nordnet er at lade kunderne selv tage kontrollen over sine penge og investeringer, og målet er at blive de nordiske private investorers foretrukne bank til investering og opsparing. Vi har hovedkontor i Sverige og lokale kontorer i Danmark, Finland og Norge. Nordnet AB er noteret på Nasdaq OMX Stockholm. Besøg os på nordnet.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Copenhagen

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.