Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Masterplanner

Har du lyst til at arbejde med vores lagerstyring og disponering, forme din egen lederstilling og herigennem udvikle dig og dine medarbejdere i en international koncern med gode karrieremuligheder?

Du udvikler vores disponering i samarbejde med et stærkt team

Du får et varieret ansvarsområde, hvor din primære opgave er at varetage vores lagerstyring og disponering samt udviklingen af dette område. Det gør du igennem samarbejde med og ledelse af dit team på 3 medarbejdere, samt dit samarbejde med den øvrige organisation både i Danmark og i Skandinavien.

Du vil dermed have mulighed for at videndele med vores nordiske afdelinger, som du kan sparre og udveksle idéer med.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Lagerstyrings-/disponeringsstrategi
  • Disponeringsplanlægning og disponering
  • Vedligeholdelse og optimering af vareflow
  • Rapportering og analyser
  • Samarbejde med Indkøb/Product Management på operationelt plan
  • Samarbejde med logistikafdelingen

Du udvikler afdelingen og din egen rolle som leder

Med din ansættelse får vi mulighed for at udvikle vores lagerstyrings- og disponeringsfunktion endnu mere. Du er således med til at udvikle afdelingen og din egen rolle. Selvom du deltager i driftsopgaver, er det vigtigt, at du bevarer overblikket. Du leder og udvikler teamet, skaber retningslinjer og holder løbende indkøb og salg opdateret omkring lagerudviklingen på de forskellige produktområder.

Du har styr på ledelse og planlægning

Der kan være flere indgange til jobbet, men for at kunne løfte opgaven bedst muligt, er du en dygtig hands-on leder, som deltager i den daglige drift i afdelingen, og som er stærk indenfor planlægning og disponering.

Du har højst sandsynlig en videregående uddannelse inden for Supply Chain Management samt erfaring fra en lignende stilling. Her har du opbygget nogle års ledelseserfaring, så du ved, hvad det kræver at arbejde på forskellige niveauer i en større virksomhed.

Vi lægger vægt på, at du:

  • taler og skriver engelsk og dansk på forretningsniveau
  • har kommerciel forståelse
  • har skarpe analytiske evner og arbejder struktureret og resultatorienteret
  • har stærke kommunikationsevner, som du evner at bruge bredt i alle dele af organisationen

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Kamilla Mastø Kjær på 88 63 00 46.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag, og senest d. 13. oktober 2017.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Jobindex

Kamilla Mastø Kjær
TLF: 88630046

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holstebro

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.