Find job

Skovarbejderstilling på Sjælland og Falster, Naturstyrelsen Storstrøm

Kan du se dig selv i en stilling med mange forskellige opgaver og hvor dagene ikke ens? Falder det dig naturligt ind at kommunikere og hjælpe vores brugere på arealerne? Så har vi en spændende skovarbejderstilling med arbejdsopgaver primært inden for skovdrift med fokus på friluftsliv og naturpleje samt vildtforvaltning. 

Opgaver og organisering

Vi søger en skovarbejder til Sjælland og Falster med kompetencer primært indenfor naturpleje, især Holmegård Mose og vildtforvaltning herunder jagtprøver, medhjælp ved afmærkning af vildtreservater og afholdelse af jagter samt drift af skov (skovrejsninger) med tiltrædelse 1. december 2017 eller snarest derefter.

Du vil blive en del af en enhed, som består af en medarbejderstab på 11 funktionærer, 11 skov- og naturteknikere heraf 2 elever, samt skolepraktikanter. Du kan læse mere om os her

Kerneopgaver 

Du vil primært have ansvar for følgende opgaver: 

  • Driftsopgaver på friluftsfaciliteter og konflikthåndtering af stort publikumspres ved Kongskilde, Glumsø, Korsør og Skælskør Skove 
  • Udvidet viden om naturpleje i Holmegård mose 
  • Driftsopgaver skov - udvisning, udrensning og kulturarbejder primært skovrejsninger 
  • Medhjælp ved afholdelse af jagter og jagtprøver (jagttegn og riffelprøve) 

Din profil 

Vi forventer, at du f.eks. er uddannet skov- og naturtekniker med speciale i skov og naturpleje.

Kvalifikationer

  • Være god til at samarbejde og kommunikere 
  • Have pædagogiske evner – evnen til at kunne lære fra sig og sidemandsoplæring 
  • Have kendskab til Outlook og Excel er en fordel samt lysten til at lære nye programmer  
  • Være god til at planlægge din arbejdsdag, være kreativ og arbejde selvstændigt 
  • Have en god fysik  
  • Engageret fagligt og i lokalområderne 

Vi forventer, at du kan være Naturstyrelsens loyale og præsentable repræsentant på Lolland - Falster og Sjælland. Derfor skal du have et positivt menneskesyn og være god til at skabe relationer såvel til interne som eksterne samarbejdspartnere. En positiv tilgang til opgaverne og de mange brugere som færdes på vores naturarealer hvert år.  

  • Du skal kunne organisere og udføre på en selvstændig og fleksibel måde, så opgaverne bliver løst fagligt og økonomisk godt.  
  • Du skal være opsøgende, selvstændig og kunne tage ansvar for både opgaverne og din egen udvikling. 

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du har mulighed for at bringe alle dine kompetencer i spil og hvor du kommer til at arbejde med engagerede og fagligt dygtige kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Dit møde – og arbejdssted kan være i hele Naturstyrelsen Storstrøms geografi.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer og aflønnes som 3F skov- og naturtekniker. Ansættelsesvilkårene følger den relevante overenskomst på området.

Da geografien på enheden er spredt, vil det være nødvendigt for dig at være i besiddelse af en bil for, at kunne varetage jobbet, derfor er kørekort et krav for, at kunne besidde stillingen.

Flere oplysninger 

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleskovfoged Mette S. Buhr, tlf. nr. 72 54 32 56 eller Skovarbejder Mads Borre, tlf. nr. 22 49 65 84.

Sådan søger du stillingen 

Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg jobbet her” til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 18. oktober 2017. Vi forventer at afholde samtaler d. 24. oktober 2017. 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets cirka 200.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturarealer. Naturstyrelsen gennemfører praktiske opgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og konkrete friluftslivs- og naturprojekter - ofte i samarbejde med andre myndigheder, organisationer og frivillige. Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen og varetager drifts- og myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, maritim infrastruktur, klitfredning, strandbeskyttelse og varetagelse af statens højhedsret over søterritoriet. Vi befinder os på 19 enheder fordelt i hele landet - vi sikrer solid forankring med fokus på lokale ønsker og behov.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nykøbing F

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.