Find job

Strategi- og udviklingskonsulent til facilitering af strategisk ledelse

Vær med til at sikre succesen i vores nyetablerede koncernenhed – Forretningsservice. Hvis du har erfaring med at facilitere strategisk ledelse på toplederniveau, har du nu muligheden for at blive vores nye strategi- og udviklingskonsulent. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne kontor i Fredericia.

Facilitering af strategisk ledelse til ambitiøs topleder og ledergruppe

Forretningsservice er en selvstændig serviceenhed i Energinet, der samler koncernens forretningsunderstøttende opgaver i IT, Økonomi og Indkøb. Forretningsservice er således et vigtigt omdrejningspunkt i den nye koncernstruktur i Energinet med stor kontakt til koncernens øvrige forretningsenheder.

Du får direkte reference til direktøren i Forretningsservice og et tæt samarbejde med den samlede ledergruppe i Forretningsservice. Med afsæt i din erfaring med strategi- og forretningsudvikling faciliterer du ledergruppens arbejde med strategisk ledelse. Det bliver din opgave at støtte ledergruppen med proaktivt at skabe et strategisk og ledelsesmæssigt overblik – herunder at sikre opfølgning på implementering af strategiplaner, ny samhandelsmodel, ledelsesrapportering samt opfølgning på målstyring og KPI’er. Du indgår samtidig som ressource i udvikling af præsentationer, udviklingsopgaver og procesfacilitering i samarbejde med ledere og koncernens eksperter og samarbejdspartnere.

Glæd dig til et job med stor mulighed for at forme egne opgaver, hvor det går stærkt, og hvor du får en central rolle og mulighed for at demonstrere dit potentiale.

Ressourcestærk akademiker med indgående strategisk forretningsforståelse

Du har en relevant lang videregående uddannelse inden for fx økonomi, organisation eller ledelse. Herudover kræver dette job, at du har 3-4 års erfaring fra lignende jobs som fx Executive Assistent eller strategisk rådgiver for topledere. Du er et talent på vej og ser denne karrieremulighed som springbræt til et lederjob i Energinet.

Du arbejder analytisk, struktureret og målrettet med opgaverne, ligesom du trives med at have mange deadlines for en ambitiøs topleder. Samtidig er du god til at planlægge og koordinere din og andres arbejdsindsats – kan selv forme og drive opgaverne og bringer dem helt i mål. Det er vigtigt, at du kan arbejde meget selvstændigt, men også samarbejde på tværs af koncernen. Den store kontaktflade kræver, at du er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation.

Som person trives du med udfordrende opgaver, er ressourcestærk, positiv og udadvendt og har en særlig evne til at løfte energiniveauet i dine omgivelser.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest den 18. oktober 2017. Vi forventer at holde samtaler den 24. og 27. oktober 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Marianne Hansen på telefon 29 49 42 70. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1000 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Fredericia

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.