Find job

Afdelingsleder til GEORG BERG A/S

- forretningsorienteret og proaktiv leder, med erfaring indenfor byggeri og projektstyring.

Georg Berg A/S er en af de førende byggevirksomheder på Sjælland med et fundament af sunde forretningsmæssige og menneskelige værdier. Der er fokus på kvalitet, ansvarlighed og høj faglighed.

Vi bygger nyt, bygger til og renoverer - og med mere end 43 års erfaring indenfor erhvervs- og offentlige byggerier har vi et stærkt grundlag for vækst.

Strategien er ambitiøs.

Med nuværende base i Slagelse og potentiel mulighed for etablering i København vil Georg Berg A/S være repræsenteret to centrale steder på Sjælland med kontor, lager, produktion og materiel.

Målsætningen er klar.

Vi bygger på hele Sjælland med en solid portefølje på flere spændende projekter og har en klar målsætning om en fordobling af den nuværende årlige omsætning på ca. 240 mio. kr.

Derfor søger vi en forretningsorienteret og proaktiv afdelingsleder, som kan bidrage til den fortsatte udvikling hos Georg Berg A/S.

Ledelse, strategi og udvikling af afdeling i vækst

Som afdelingsleder står du i spidsen og har det fulde ledelsesmæssige ansvar for 6-8 medarbejdere i vores produktionsteam. Med reference til direktøren er du ansvarlig for afdelingens drift og udvikling, herunder opnåelse af afdelingens mål.

Miljøet hos Georg Berg A/S er åbent, dynamisk og uformelt. Organisationsstrukturen er flad og samarbejde på tværs af organisationen er derfor en naturlig del af din hverdag.

Som afdelingsleder indgår du i ledergruppen, og det er en unik mulighed for dig til at fortsætte din ledelsesmæssige udvikling i en rolle, hvor det forventes, at du samtidig har stor faglighed.

Andre primære opgaver for afdelingslederen er at:

  • Udvikle din afdeling gennem ansættelse, løbende kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til faglighed, projektstyring og salg
  • Bidrage til opretholdelse af et positivt og sundt arbejdsmiljø
  • Lede en række vigtige strategiske projekter
  • Praktisere synlig ledelse ved fysisk tilstedeværelse på samtlige byggepladser
  • Bidrage til strategiarbejdet og udvikling af afdelingen ved målrettet at arbejde med relevante handlingsplaner for udvalgte indsatsområder

Forretningsorienteret og proaktiv med erfaring inden for byggeri og projektstyring

Du har formentlig en baggrund som tømrer kombineret med en uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør.

Din faglige erfaring kommer muligvis fra et lignende job i byggebranchen, hvor du har beskæftiget dig med tømrerfaget og er byggepladskendt. Vi forventer, at du har solid erfaring med projektstyring på byggesager til 20-50 mio. kr.

Dit forretningsmæssige netværk er stort, og du er god til at opbygge og bevare relationer internt såvel som eksternt. Du begår dig naturligt på alle organisatoriske niveauer og evner at gennemskue forskellige agendaer og dagsordener.

Interessen for byggeriet og indsigten i branchen er din drivkraft. Du har en passioneret tilgang til dit arbejde og formår samtidig at holde balancen mellem arbejde og fritid.

Som person er du effektiv, ærlig og kvalitetsbevidst. Du har styr på dit ansvarsområde og trives i en omskiftelig og travl hverdag.

Du er en stærk kommunikator, har gennemslagskraft og evner at få følgeskab med din motiverende og inkluderende ledelsesstil.

Arbejdssted: Skovsøvej 23, 4200 Slagelse

Ansøgning og kontakt

JKS Career er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Spørgsmål rettes til chefkonsulent Annette Mathiesen på telefon 6163 0809.

Send CV og motiveret ansøgning til 163ama001@jks.dk.

Ansøg gerne hurtigst muligt da vi holdes samtaler løbende, og stillingen bliver besat, når den rigtige kandidat er fundet.


Georg Berg A/S er en af de førende byggevirksomheder på Sjælland. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejdere og har en solid portefølje af projekter på hele Sjælland.

Af igangværende projekter kan nævnes renovering af svømmehal i Ballerup, ombygning af det gamle posthus i Slagelse.

Tilbygning til Ramsøhallen, renovering af boligbyggeri i Høng, Vinduesudskiftning af 500 vinduer i Klampenborg, ombygning af Sikringen i Nykøbing Sjælland.

Vores medarbejdere løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier

Vi tænker langsigtet • Vi tager ansvar • Vi værner om kvaliteten • Vi er ærlige • Vi viser tillid

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Slagelse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.