Find job

Økonomimedarbejder til F.C. København

- Er du detaljestærk og har et knivskarpt talgen?

F.C. København søger en solid, energisk og ambitiøs all round økonomimedarbejder, der skal være med til at holde styr på tallene bag kulisserne i Telia Parken.

Ansvar:

  • Du vil have ansvar for afregning og afstemning af udlæg og kreditkort som håndteres i Acubiz.
  • Du vil skulle forestå arrangementsfakturering.
  • Du vil have ansvar for controlling af afdelingsregnskaber og budgetter.
  • Du vil skulle foretage finansbogføring og afstemninger.
  • Du vil være ansvarlig for et mindre datterselskab, herunder debitor, kreditor, finansbogføring samt afstemninger.
  • Du vil derudover have ansvar for en bred vifte af ad hoc-økonomiopgaver samt være back up for dine kollegaer i ferieperioder.
  • Dine opgaver vil være af både udfordrende såvel som mere rutinepræget karakter, og funktionen kræver, at du hurtigt bliver selvkørende.

Personlige kvalifikationer:

  • Du arbejder selvstændigt og sætter en ære i at levere dit arbejde til tiden.
  • Du er pligtopfyldende, dedikeret og omhyggelig.
  • Du har stor fokus på detaljer og er meget struktureret, hvorved du sikrer høj kvalitet i dit arbejde.
  • Du er fleksibel og trives i en præstationsorienteret kultur.
  • Du har en resultatorienteret adfærd, er nytænkende og påtager dig gerne opgaver uopfordret.
  • Du lader dig ikke stresse af mange bolde i luften og nye opgaver i en travl hverdag.
  • Du er positiv, initiativrig, serviceminded, og trives med en stor kontaktflade.

Faglige kvalifikationer:

  • Uddannet regnskabsassistent eller anden regnskabsmæssig uddannelse/revisoruddannet.
  • Minimum 5 års erfaring med debitor-/kreditor og finansbogholderi samt afstemningsopgaver.
  • Erfaring med NAVISION og BatchFlow er en fordel.
  • Fortrolig med Microsoft Office-pakken.
  • Velformuleret både i skrift og tale på dansk og engelsk.

Virksomheden tilbyder dig:

F.C. København tilbyder et interessant, krævende og udfordrende job i en dynamisk og spændende organisation med høje ambitioner. En hverdag med afvekslende opgaver i selskab med kompetente og professionelle kollegaer. Du bliver en del af et engagereret økonomiteam på 6 medarbejdere med reference til Økonomichefen.

Løn vil matche dine kvalifikationer, og der tilbydes attraktive personalegoder.

Tiltrædelse:

Tiltrædelse senest pr. 1. december. Frist for ansøgning: 16. oktober 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.