Find job

Direktør til Faxe Kommune

Fra midten af metropolen til midten af Faxe Kommune på 38 minutter. Det er en realitet, der er rigtig tæt på, nu da den nye København-Køge-Ringsted-jernbane er godt undervejs. I forvejen er Faxe Kommune begunstiget af, at E47 går lige igennem kommunen, kun 65 kilometer fra Danmarks suverænt største samling arbejdspladser i hovedstadsområdet.

Faxe Kommune bliver på denne måde en endnu mere oplagt mulighed for de mange familier, der arbejder i København, men som ikke vil give køb på det hele liv, herunder en dejlig bolig, der kan betales.

Det stiller krav til den kommunale organisation om at gribe momentum. At sikre, at de potentielle tilflyttere, der kigger ud af byen, retter blikket naturligt imod Faxe Kommune. Det har ikke kun noget at gøre med et varieret udbud af boligformer men også om velfærds-løsninger der fungerer. Ikke kun nu, men også i fremtiden.

Du får som direktør lov til at være med til at gribe dette momentum med ”det, du har”. Vi vurderer på de erfaringer, du har gjort dig, og direktionen tilrettelægger først herefter den faglige ansvarsfordeling. Det er ret unikt.

Vi går til gengæld ikke på kompromis med din ledelseskapacitet. Du skal være dygtig på en måde, hvor det er let at dokumentere, at du har gjort en forskel som topchef. Du skal have talflair på et niveau, hvor du som direktør er med til at sikre, at der fortsat er godt styr på økonomien. Du skal kunne være med til at skabe en spændende politisk platform for et nyt byråd, der vil med, når de nye tanker
skal tænkes. Og så har du ikke glemt at arbejde. I Faxe Kommune hjælper vi nemlig hinanden, når det spidser til.

Ansættelse sker på kontraktvilkår. Den samlede aflønning – inklusive kontrakttillæg – forventes at ligge på 1.040.000 kr. + pension.
 
Yderligere oplysninger kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller kommunaldirektør Thomas Eriksen på tlf. 2115 4347.

Læs i øvrigt mere i den uddybende job- og personprofil.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 14. november 2017 kl. 8.30.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Faxe

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.