Find job

Teknik- og Stabsdirektør til Ikast-Brande Kommune

Direktør, der aldrig bliver træt af at vinde

Det må aldrig blive en vane at modtage DI´s årlige pris for bedste erhvervsklima. Det skal nemlig være en fortløbende, brændende ambition, at skabe rammevilkårene for at virksomhederne kan udvikles.

I Ikast-Brande skal det være sådan at hele organisationen arbejder med at skabe de bedst mulige rammevilkår. Ikke blot for CVR-numrene men også for CPR-numrene. Det sker, fordi dedikerede medarbejdere påtager sig et stort ansvar for den opgave de får. De tager selv fat i kollegaen, der kan bidrage, uden at lade et kommunalt hierarki stå i vejen for den rigtige løsning. Der er skabt en kultur, der bare virker.

Og virksomhederne leverer i den grad varen. Ikast-Brande er blandt de kommuner – uanset kommunestørrelse – hvis virksomheder eksporterer mest til udlandet. 36 milliarder kr. årligt med 23.000 arbejdspladser. Det er ikke for meget at sige, at Ikast-Brande er med til at holde hjulene i gang i Danmark.

Vores nye Teknik- og Stabsdirektør skal kunne se sig selv i dette setup. Det kan du, fordi du er dygtig, fordi du er handlingsorienteret, og fordi du er struktureret uden at være bureaukratisk anlagt. Du kommer ideelt set med en stor interesse for teknik- og miljøområdet og også gerne en viden om dele af feltet. Du har solide økonomistyringskompetencer, men skal ikke at være vores kommende ”overøkonomichef”. Her får du godt medspil af gode folk i organisationen.

Du er en dygtig leder, der formår at sætte dine chefer i scene, men om du lige nu hedder chef eller direktør er mindre vigtigt. Det er de resultater du skaber, vi er nysgerrige omkring. Du kommunikerer stærkt – og så bliver du aldrig træt af at vinde.

Stillingen besættes på kontraktvilkår og ansættelse sker efter “Aftale om aflønning af chefer”. Årslønnen forventes at ligge på ca. 1.150.000 kr. inklusive tillæg for kontrakt men eksklusiv pensionstillæg.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommende kommunaldirektør Flemming Storgaard, tlf. 2271 4505.

Den uddybende job- og personprofil kan læses her

Ansøgningen skal være modtaget senest den 7. november 2017 kl. 8.30.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.