Find job

Direktør til Københavns Ejendomme & Indkøb

Som direktør i Københavns Ejendomme & Indkøb får du ansvaret for cirka 840 ledere og medarbejdere, 850 ejendomme og indkøb for mere end 6 mia. kr. om året i en organisation i spændende udvikling og et højt ambitionsniveau. Du bliver samtidig en del af koncerndirektionen i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.  

Københavns Ejendomme & Indkøb er en selvstændig koncernenhed, som leverer service og rådgivning til alle syv forvaltninger på tværs af Københavns Kommune. Enheden har ansvaret for kommunens indkøb og for en af Danmarks største ejendomsporteføljer med mere end 2,6 mio. m2 fordelt på kulturhuse, biblioteker, skoler og idrætsanlæg, administrationsbygninger og institutioner.  

Københavns Ejendomme & Indkøbs cirka 840 ledere og medarbejdere er godt i gang med at implementere en ny forretningsstrategi med fokus på kunderne i kommunens syv forvaltninger og på at levere bedre og billigere drift og helhedsorienterede løsninger. I den forbindelse søger vi en erfaren og motiverende leder, som kan gå forrest og sikre forankring i hele organisationen.  

Dine primære arbejdsopgaver 

Som direktør i Københavns Ejendomme & Indkøb skal du være garant for forandring, udvikling og sikker drift. Det er dit ansvar,

  • at opgaveløsningen er præget af rette kvalitet, god service og effektivitet
  • at driften er sikker og stabil
  • at den vedtagne forretningsstrategi med kunderne i centrum bliver implementeret i hele organisationen
  • at den nye indkøbsløsning bliver en succes – og bliver brugt af alle forvaltninger
  • at værdiskabelsen og anvendelsen af ejendomsporteføljen bliver endnu bedre
  • at de gode samarbejdsrelationer til interne som eksterne samarbejdspartnere bliver udviklet yderligere

Dine kvalifikationer  

Som direktør skal du sikre, at Københavns Ejendomme & Indkøb kan levere de forandringer, der skal til for løbende at effektivisere kommunen og føre politiske beslutninger ud i livet. Du skal  

  • være en helhedsorienteret leder, som kan skabe et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø
  • have erfaring med driftsstyring
  • drive strategiske udviklingsprojekter gennem dine ledere
  • forstå de politiske processer og den til tider komplekse politiske virkelighed
  • være en eminent dialogpartner for både interne og eksterne samarbejdspartnere

Vi vil først og fremmest lægge vægt på, at du er en dygtig leder både på det operationelle niveau og på det strategiske niveau. Men det er naturligvis også en fordel, hvis du er vidende om ejendomsdrift, ejendomsudvikling, herunder køb og salg af ejendomme, ejendomsadministration eller strategisk indkøb i stor skala. Vi forventer, at du kan dokumentere dine resultater med såvel ledelse som opgaveløsning. 

Vi tilbyder 

Ansættelse i et udfordrende, afvekslende og løsningsorienteret arbejdsmiljø med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Københavns Ejendomme & Indkøb bor på Borups Allé lige bag Fuglebakken Station.   

Københavns Ejendomme & Indkøb hører under Økonomiforvaltningen og er Københavns Kommunes tværgående
ejendoms- og indkøbsenhed. Ejendomsporteføljen udgør 2,6 mio. m2, kommunen køber hvert år ind for 6 mia. kr. og Københavns Ejendomme & Indkøb har et budget på 1,5 mia. kr. Direktøren har ansvaret for cirka 840 ledere og medarbejdere. Du får reference til plandirektør Søren Tegen Pedersen i Økonomiforvaltningen, en plads i koncerndirektionen og stor berøring med alle forvaltninger i kommunen samt med det politiske niveau. 

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere? 

Læs mere om KEID på http://kobenhavnsejendomme.kk.dk/. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Steen Vidø (tlf.: 2441 4060) fra Mercuri Urval, der bistår i processen.

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 31. oktober 2017.

Vi forventer at bruge test i rekrutteringsforløbet og at holde samtaler i uge 46 og 47.

Københavns Ejendomme & Indkøb – vi skaber rum 

Københavns Ejendomme & Indkøb er Københavns Kommunes ejendomsenhed og indkøbsorganisation. Vi ejer og administrerer mere end 2,6 mio. m2. Vi har ansvar for lejeaftaler, ejendomshandler, bygningsdrift, energioptimering, ejendomsservice og vedligeholdelse m.m. af blandt andet skoler, daginstitutioner, botilbud, plejehjem, kultur- og idrætsfaciliteter, administrationsejendomme osv. Vi er også kommunens primære indkøbsorganisation. Vi har ansvar for at gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser på tværs af kommunen. Vi skal sikre, at det er enkelt at købe de rigtige varer til den rigtige pris for de, der køber ind til kommunalt brug. Vi tager udgangspunkt i forvaltningernes behov og samarbejder med vores kunder om at skabe de bedste løsninger. Vi beskæftiger ca. 840 medarbejdere og administrerer et årligt budget på ca. 1,5 mia. kr. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.