Find job

Engineer, Quality Engineering

Cook Medical søger en kvalitetsingeniør til sin Post Market Quality Engineering-afdeling.

Du bliver en del af et voksende og dedikeret team, der arbejder med kvalitetssikring, overvågning og løbende forbedringer af produktkvaliteten. Teamet har et bredt, tværfagligt samarbejde både internt og globalt med de øvrige Cook-selskaber.

Teamet har en uformel, humoristisk omgangstone og værdsætter gode, kollegiale relationer.

I samarbejde med Engineering, Regulatory Affairs og produktionsafdelingerne får du ansvaret for at sikre, at feedback fra markedet bidrager til en stadig forbedring af kvaliteten på Cook Medical’s produktportefølje, samt at produkterne lever op til både interne og eksterne krav.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Udføre og granske reklamationsundersøgelser
  • Udarbejde og granske risikoanalyser på baggrund af reklamationer
  • Analysere data til anvendelse i Post Market Surveillance-processen
  • Bidrage med data og input til CAPA-projekter i samarbejde med WCE CAPA-team
  • Bidrage til processen for reklamationstrending 
  • Tværfaglig support i organisationen i forhold til viden om reklamationer fra markedet i de forskellige produktgrupper
  • Deltage i det interne tværfaglige samarbejde og det globale samarbejde med andre Cook-selskaber
  • Holde dig orienteret om eksterne og interne krav og tiltag
  • Granskning og godkendelse af dokumentation vedr. udvikling og produktion 
  • Support til Engineering- og produktionsafdelingerne i forbindelse med kvalitetsspørgsmål, der vedrører produkter på markedet

Kvalifikationer

Du er nysgerrig og har en sund, kritisk og konstruktiv tilgang til nye udfordringer. Du vil få en stor global kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og har en positiv kommunikationsstil. Du opsøger selv viden og deler gerne denne og dine kompetencer med teamet. Du arbejder systematisk og analytisk og har sans for detaljen. Samtidig bevarer du overblikket og kan nemt sætte dig ind i nye opgaver.

Kvalifikationer vi lægger vægt på

  • Du er ingeniør eller har en lignende teknisk uddannelse eller en sundhedsfaglig uddannelse
  • Erfaring inden for kvalitetssikring, ISO13485 eller et GMP-reguleret miljø en fordel, men intet krav
  • Gerne erfaring fra et lignende job
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Medarbejderne er med til løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan – vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flekstid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lykke Sylow Iversen, Manager Post Market Quality Engineering, på tlf. +45 56 86 88 93.

Ansøgningsfrist den 3. november 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Bjæverskov

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.