Find job
VIRKSOMHED: JYSK A/S / ARBEJDSSTED: BRABRAND

Quality Assurance Specialist

- ansvar for at sikre den højeste kvalitet af indendørs- og udendørsmøbler, som opfylder kundernes forventninger


Har du en solid forståelse for kvalitet, og kunne du tænke dig at bruge din tekniske viden til at sikre høje produktstandarder? Har du evnen til at kommunikere teknisk materiale på en nem og brugbar måde, og kunne du tænke dig en dynamisk hverdag med en bred snitflade i JYSK organisationen? Så er du den Quality Assurance Specialist, vi leder efter til denne nyoprettede stilling i Compliance & Quality afdelingen hos JYSK i Brabrand.

Du vil blive del af en international koncern, hvor professionalisme, tempo, direkte og positiv kommunikation, samt stærke værdier er nøgleord. Her får du muligheden for at tage det næste skridt i din karriere, tage ansvar og samarbejde med dygtige kolleger, hvor holdspil og tårnhøj kvalitet betyder alt.

Jobbet

Som Quality Assurance Specialist får du ansvaret for at sikre, at kunderne får høj kvalitet til de mest konkurrencedygtige priser på indendørs- og udendørsmøbler. Du vil arbejde tæt sammen med Category Managers og sikre, at JYSKs produkter opfylder kundernes forventninger i overensstemmelse med gældende love og JYSKs internationale kvalitetsstandarder. Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at hæve kvalitetsniveauet ved at udfordre interne og eksterne interessenter samt sikre en positiv udvikling i forhold til reklamationsstatistikker.

Opgaverne skal du løse i samarbejde med indkøbsafdelingen, eksterne leverandører og med Quality Controllers på distributionscentrene i Danmark, Sverige, Polen og Kina. Derfor skal du kunne rejse op til 40 dage om året.

Vigtige opgaver i jobbet:

  • Udvikle og opdatere JYSKs standarder for indendørs- og udendørsmøbler - og sørge for, at produkterne lever op til standarderne i hele værdikæden
  • Sikre at den gældende lovgivning bliver overholdt i alle JYSK lande
  • Assistere Category Managers ved køb og godkendelse af prototyper og nye møbler
  • Udfordre leverandører i forhold til optimal kvalitet og være ansvarlig for den tekniske dokumentation, der understøtter dialogen omkring reklamationer
  • Udføre 'hands-on' test af møbler samt teste mod DS og EN-normer i testlaboratorier
  • Sikre et højt niveau af dokumentation af produktspecifikationer og testresultater

Din baggrund

Du kan have en baggrund som produktionsteknolog, teknonom, kvalitetstekniker, trætekniker eller anden relevant praktisk uddannelse, gerne med en håndværksmæssig baggrund. Du har nogle års erfaring, hvor du har brugt din tekniske kunnen i relation til kvalitetsstandarder, og hvis du er bekendt med kvalitetsstandarder på møbelområdet, vil det være en fordel.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Er robust og kommunikativ samt holder fast i dine beslutninger
  • Har evnen til konstruktivt at udfordre leverandører og er vedholdende
  • Har en stærk analytisk sans
  • Kan omsætte og konkretisere data til implementerbare løsninger
  • Har let ved at gennemskue komplekse problemstillinger og kan skabe systematik samt overblik
  • Har en udadvendt og tillidsvækkende tilgang, fordi du er samarbejdende, åben, nysgerrig og inspirerende.
  • Endvidere er du proaktiv og ambitiøs på dit områdes vegne
  • Evner at være i øjenhøjde med alle kolleger
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og i tale

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Karina Pihl på tlf. 2263 2575. Send din ansøgning og dit cv hurtigst muligt via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og det er derfor en fordel, at du søger hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Om virksomheden
JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.500 butikker og 21.000 medarbejdere i 48 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager - i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 27 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 23,2 milliarder DKK.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Brabrand

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.