Find job

Senior Accountant

Har du ambitioner, og er du klar til at tage dit næste karrierestep inden for en stor international virksomhed? Her får du mulighed for stor faglig og personlig udvikling gennem selvstændigt ansvar og daglige udfordringer i et dynamisk og målrettet team. 
 

Vi leder lige nu efter en ambitiøs medarbejder til at løfte vores mange spændende opgaver. Da vi er i vækst, vil du få mulighed for at udvikle dig i stillingen og selv have indflydelse på din arbejdsdag. 

Afdelingen 

Retail-Fabrikken A/S er en indretningsvirksomhed, hvis hovedaktiviteter består af udvikling, tegning og levering af inventar til butikskoncepter. Retail-Fabrikken A/S er et datterselskab til BESTSELLER Retail Europe, som er Danmarks største detailvirksomhed med mere end 600 butikker lokaliseret på de bedste placeringer i Europa. BESTSELLER Retail Europe har en omsætning på over tre mia. DKK og tre nye butiksåbninger om ugen. Med denne hastige vækst ønsker vi at styrke vores organisation i Retail-Fabrikken A/S med en dygtig Senior Accountant. 

Du bliver en del af et engageret team, som arbejder med vores butikker og med vores indretningsvirksomhed. Du vil opleve et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt, og hvor du er med til at præge hverdagen. 

Jobbet 

Dit primære ansvarsområde vil være varetagelse af bogholderiet for Retail-Fabrikken A/S. Du vil få en dynamisk hverdag, hvor dine opgaver vil være af både udfordrende såvel som mere rutinepræget karakter. 

Konkret vil dine arbejdsopgaver indebære 

  • Varetagelse af det daglige bogholderi, herunder daglig bogføring og gennemførelse af betalinger 
  • Løbende opfølgning på igangværende og afsluttede sager 
  • Løbende opfølgning på lager og likviditet 
  • Udarbejdelse af månedsregnskab 
  • Udarbejdelse af årsregnskab 
  • Diverse ad hoc-opgaver 

Faglige kvalifikationer 

  • Regnskabsmæssig uddannelse  
  • Relevant erhvervserfaring 
  • Erfaring med Navision, herunder lager- og salgsmodulet, er en fordel 
  • Fortrolig med Microsoft Office-pakken, herunder specielt Word og Excel  
  • Beherske engelsk i skrift og tale 

Personlighed 

Du motiveres af at gøre en forskel, både når du arbejder med detaljen og helheden. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, hvorved du imødekommer deadlines og sikrer høj kvalitet i dit arbejde. Du er positiv, initiativrig og serviceminded, og du trives i en stilling, hvor du arbejder selvstændigt og bevarer overblikket i en dynamisk hverdag. Derudover lægger vi vægt på, at du besidder gode samarbejdsevner og nærhed i dialogen med både medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Vi glæder os til at høre fra dig 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan H. Svinth på telefon 52 15 38 03. Send os din ansøgning og dit CV senest den 10. november 2017. Vi behandler ansøgninger og indkalder løbende til samtale. 

Arbejdssted og -tid: Brande, 37 timer/uge. 

 

OM BESTSELLER Retail Europe 

Retail-Fabrikken A/S er et datterselskab af BESTSELLER Retail Europe, som har eksisteret i mere end 25 år og driver konceptbutikker under følgende brands: ONLY, ONLY & SONS, VERO MODA og JACK & JONES. 

Vi har base i Brande, hvor vi er 40 dedikerede kollegaer, der beskæftiger os med drift af butikker. Vi driver BESTSELLER Retail Europe ud fra ledelsesmæssige værdier, der bygger på fremgang for enhver pris, nærhed til vores kollegaer og butikker og en ukuelig tro på, at vi kan gøre det endnu bedre i morgen. 

Vi arbejder i et stærkt konkurrencemæssigt miljø, hvor vores indsatser og indstilling giver resultat direkte på bundlinjen. Vi hylder princippet om frihed under ansvar, og vi elsker mennesker, der tager nye initiativer, og som gør en forskel. Vi tror på, at det er den måde vi bedst udvikler vores forretning og hinanden. 
 

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.