Find job

Engageret og proaktiv Key Account Manager søges til vores afdeling i Aarhus eller Vejle

Her er muligheden for et spændende og udfordrende job med løsningssalg i én af Nordens største CAD-virksomheder. Vi søger dig, der kan dokumentere gode salgsresultater, er kvik, arbejdsom, målrettet og fyldt med drive. Vi tilbyder et job i en økonomisk solid, markedsledende virksomhed, der samtidig er innovativ med spændende produkter og de dygtigste medarbejdere. Vi har stort fokus på medarbejdertrivsel, humor og god stemning. Er du vores nye kollega?

Du

  • har en vindende personlighed og en positiv tilgang til kunderne og opgaverne
  • har et stort drive, brænder for sagen og har det bedst med at arbejde i et højt tempo
  • er klar til nye udfordringer
  • er engageret, proaktiv og har gode samarbejdsevner
  • har et naturligt talent for at rådgive kunder og er servicemindet
  • går målrettet efter de gode resultater
  • taler og skriver dansk og engelsk på et ordentligt niveau
  • har gerne viden om BIM, ”Det Digitale Byggeri” og IKT-aftaler
  • har gerne erfaring med salg af tekniske produkter, eksempelvis IT eller lign.
  • har gerne erfaring fra byggebranchen, evt. salg af byggekomponenter til byggebranchen
  • har gerne en relevant uddannelse/teoretisk baggrund inden for salg

Udfordringer til dig

Vi søger en ny kollega til vores salgsteam til vores kunder i byggebranchen. Du vil blive en del af vores salgsteam på i alt ca. 25 fordelt på salg til byggeriet (BYG) og salg til industrien (MEK) med repræsentation i Aalborg, Aarhus, Vejle og Værløse i Danmark samt i Norge, Sverige og Tyskland. Samtidig skal du arbejde tæt sammen med vores dygtige systemkonsulenter, der bistår dig med den tekniske viden på salgsmøder, kundepræsentationer, seminarer osv. Når du med dine kollegers hjælp har fået skabt din egen kundeportefølje, vil du være ansvarlig for at udvikle og vedligeholde relationerne til dine kunder og rådgive dem til de bedste CAD- og BIM-systemer. Du skal have nemt ved at samarbejde og kommunikere med andre mennesker, da du også skal være bindeled mellem dine kunder og vores supportkonsulenter. Du skal arbejde med løsningssalg og blive motiveret af at finde præcis den rette løsning til kunden. Du skal derfor være typen, der ser udfordringen i at sælge avancerede løsninger og ikke blot bliver motiveret af at sælge et stort antal produkter. Du skal også være i stand til dialog på et højere organisatorisk niveau og udgøre en kvalificeret, strategisk sparringspartner for kunderne. Jobbet kræver en udadvendt arbejdsindsats, hvor man skal forvente at kontakte mange kunder og emner proaktivt.

Vi tilbyder

  • et rigtig godt arbejdsmiljø med en frisk, humoristisk tone og stort fokus på medarbejdertrivsel
  • et udfordrende job hos Danmarks største og førende leverandør af design og konstruktionsværktøjer til byggebranchen
  • mulighed for salg af markedets bredeste produktportefølje og bedste løsninger inden for vores felt  
  • dygtige og engagerede kolleger
  • sundhedsforsikring, og
  • rigtig god frokostordning

Som Key Account Manager hos os…

bliver du en del af en succesfuld it-virksomhed og får nogle af markedets dygtigste medarbejdere som kolleger. Hos NTI CADcenter synes vi, at det både skal være fagligt udfordrende, men også rart og sjovt at gå på arbejde - humor er derfor en selvfølge. Vi kan tilbyde fordelene ved en dynamisk it-virksomhed med kraftig vækst, men er samtidig en økonomisk stabil virksomhed, der startede som en tegnemaskinevirksomhed tilbage i 1945 og netop har holdt 70 års jubilæum, hvilket jo i sig selv udgør en yderst interessant historie.

Hos NTI CADcenter er vi stolte af…

at vi er den største nordiske  leverandør af pc-baserede CAD-systemer til industri- og byggebranchen. Vi er totalleverandør af CAD og EDM/PDM løsninger samt autoriseret Platin-forhandler af Autodesks produkter og en lang række tilhørende applikationer. Samtidig er vi Microsoft Goldpartner. For at sikre vores kunder en professionel anvendelse af de solgte løsninger, tilbyder vi en lang række forskellige kurser, ligesom vi har egen software udviklingsafdeling i DK. Vi er 130 medarbejdere i Danmark og i alt knap 250 medarbejdere inkl. Sverige, Norge og Tyskland.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter gerne, når vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Du er velkommen til at få evt. svar på spørgsmål hos: HR- og juridisk chef Karina Keller på 70 10 14 00. Se også mere på www.nti.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus eller Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.