Find job

Proces- og Lageroperatører

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 114.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions og Oil & Gas.

BASF A/S Ballerup har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiserede i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, fiskeolier, aroma- og farvestoffer. Vore produkter anvendes hovedsagelig til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere, og søger nu operatører til både produktion og lager, da 3 af vores medarbejdere går på pension.

Hvad du kan forvente:

Fælles for vores operatører er, at de arbejder i et team, hvor den primære opgave er at sikre optimal produktion.
For en procesoperatør er nogle af opgaverne:

  • Betjening og overvågning af avancerede fremstillingsanlæg
  • Udarbejdelse af skriftlig dokumentation af produktionsforløb
  • Prøveudtagning og proceskontrol
  • Rengøring af anlæg, udstyr og lokaler

Og for en lageroperatør er nogle af opgaverne:

  • Råvarehåndtering, afvejning og pluk til produktionen
  • Håndtering af interne lagre
  • Rengøring af anlæg, udstyr og lokaler

Arbejdstiden planlægges i en bemandingsplan enten på fast daghold eller som skiftehold med et forskelligt antal vagter af 12,5 timer placeret over hele ugen (kl. 06:00 – 18:30, 18:00 – 06:30).

Hvad vi forventer:

  • Som procesoperatør har du en relevant uddannelse som procesoperatør, industrioperatør, mejerist eller tilsvarende. Alternativt har du relevant erhvervserfaring, gerne fra levnedsmiddel- eller medicinalbranchen.
  • Som lageroperatør har du en faglig eller erfaringsmæssig baggrund, som kan relateres til jobbets arbejdsområder.
  • Ordenssans, teknisk flair og hygiejneforståelse.
  • Du har gode samarbejdsevner og frem for alt er du ansvarsbevidst.
  • Gode kundskaber i skriftligt og mundtligt dansk.
  • Kendskab til GMP vil være en stor fordel.

Hvad vi tilbyder:

Ansvar fra første dag i et udfordrende arbejdsmiljø og med læring i jobbet som del af et engageret team. En konkurrencedygtig lønpakke, der inkluderer attraktive goder og fremragende karrieremuligheder i en international virksomhed.

Vi afholder samtaler løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.