Find job

Retail Concept Coordinator

Lad os starte ved begyndelsen. Vi laver møbler. Men vi er ikke et traditionelt møbelfirma. Vi er en designvirksomhed med fokus på kreativitet i alt, hvad vi laver. Vores team af prisbelønnede designere lægger hele deres sjæl i designet af vores unikke kollektioner, der er fyldt med personlighed og kærlighed.  

Når du besøger vores butikker vil vi forføre alle dine sanser med inspirerende installationer, bløde velour sofaer, cool mixtapes, økologisk kaffe og chokolade, vidunderlige dufte og selvfølgelig det bedste inden for New Scandinavian Design.   

Du finder vores inspirerende koncept butikker i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Holland og Schweiz. Og gennem vores webshop kan vi tilbyde levering til alle EU lande. Vi er også glade for at have dygtige samarbejdspartnere over hele verden, der sælger udvalgte designs fra vores kollektion i deres flotte designbutikker. Og hver dag finder vi nye venner til B2B-listen. 

Bolia.com er en international og ambitiøs virksomhed i kraftig udvikling og for at styrke vores position som et af Europas mest spændende og dynamiske designbrands, søger vi endnu en energisk og kreativ Retail Concept Coordinator til vores internationale hovedkontor i Aarhus.

Dine nye udfordringer: 

Er du en passioneret og super kreativ kollega med fingeren på pulsen og sans for detaljen? Tør du sætte retningen for udviklingen af vores koncept? Trives du i et kreativt, resultatorienteret og dynamisk miljø? Har du erfaring med konceptudvikling og implementering på internationale markeder? Så er der her en mulighed for at søge nye spændende udfordringer hos Bolia.com. 

Stillingen som Retail Concept Coordinator omfatter bl.a. følgende opgaver: 

  • Ansvarlig for indretning, planlægning og layout på nye butikker og ombygninger 
  • Ansvarlig for opstart af build-up på dine projekter 
  • Sikre tæt samarbejde med visual merchandiser teamet og de tekniske designere 
  • Ansvarlig for 2 årlige implementeringer af nye kreative butikselementer og nye merchandising guidelines 
  • Beskrivelse, udvikling og dokumentation af koncept 
  • Beskrivelse, udvikling og dokumentation af merchandising guidelines 
  • Sikre kreative kommercielle merchandising løsninger i vores oplevelsesbutikker
  • Udvikling af nye butikselementer, der er nytænkende, kreative og anderledes
  • Kontakt til relevante leverandører og samarbejdspartnere 
  • Ad hoc opgaver i afdelingen 

En vis rejseaktivitet må påregnes. 

Forventninger til dig: 

  • Du er super kreativ og tør at tænke ud af boksen
  • Du har fingeren på pulsen og er firstmover indenfor nye trends
  • Du har erfaring med planlægning og implementering af koncepter og vant til at arbejde med stramme deadlines
  • Du har en meget struktureret tilgang til dine opgaver og arbejder grundigt med detaljen og evner at få løst dine opgaver til tiden, men samtidig er du i besiddelse af det kreative øje, der kan være med til at udvikle Bolia
  • Du har både hjerne og hjerte på rette sted og arbejder med høj energi, passion og selvdisciplin
  • At du er resultatorienteret er en selvfølge
  • Du taler og skriver engelsk på højt niveau
  • Højt brugerniveau af Windows Office-pakken er et must og kendskab til Dynamics AX og Indesign vil være en stor fordel

Du tilbydes: 

  • Et spændende og udfordrende job i en international innovativ virksomhed 
  • Et af Europas mest progressive designbrands med et stort internationalt markedspotentiale
  • Dygtige og kompetente kolleger samt en virksomhed bygget på positive værdier
  • Et job med et stort ansvar og indflydelse samt rig mulighed for personlig udvikling  

Yderlig information: 

Samtaler vil blive afholdt løbende. 

Du er velkommen til at kontakte Retail Director Laila Branick for yderligere information på tel. 52 19 61 17. 

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig.   

Yderligere information findes på www.bolia.com  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.