Find job

Erfaren leder til afdelingen for onboarding af kunder

Drømmer du om udfordringen med at skalere en nordisk afdeling til en europæisk funktion? 

Så er det dig, vi søger!

Hos eSmiley har vi fokus på en europæisk vækststrategi.

Vi søger nu en erfaren leder, der kan optimere og effektivisere den nuværende onboarding proces, således vi kan skalere funktionen til det europæiske marked. En transformation som i høj grad skal drives gennem digitalisering.

Med reference til selskabets CEO tilbydes du en central rolle i en nyoprettet stilling.

Den primære opgave er at udvikle og ekspandere afdelingen, som består af to forretningsområder; implementering og support. I dag består afdelingen af 15 kompetente medarbejdere i et nordisk set-up, hvor vi har danske, svenske og norske ressourcer siddende på vores kontor i Ørestad.

Her onboarder og servicerer vi mere end 10.000 nordiske kunder, hvor vi skaber tryghed omkring deres fødevaresikkerhed gennem effektive IT- systemer og høj specialistviden inden for lokale fødevarelovgivninger. Kunderne spænder fra den lille food truck på det lokale torv til store internationale aktører i sektoren.

Dine primære arbejdsopgaver består blandt andet i at:

  • Deltage i management-gruppen
  • Optimere og effektivisere afdelingens specifikke arbejdsmetoder og -processer
  • Sikre skalerbarhed for onboarding og support af europæiske kunder
  • Lede og udvikle afdelingens medarbejdere
  • Sikre at de forretningskritiske faglige ressourcer er til stede
  • Planlægge, styre samt koordinere afdelingens leverancer og opgaver
  • Styre og måle kundetilfredsheden og løbende forbedre serviceniveau

Dine faglige kompetencer:

Vi forventer, at du har relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne med en fortid fra IT- eller fødevarebranchen, hvor du har tilegnet dig følgende kompetencer:

  • Solid ledelseserfaring fra tilsvarende funktion
  • Indgående kendskab til processerne omkring onboarding og support
  • Erfaring fra et nordisk eller europæisk kundesegment  
  • Har erfaring med at drive projekter – både IT- og vidensprojekter
  • Solidt kendskab til IT med fokus på digitale og innovative løsninger
  • Gode sproglige kompetencer i dansk, norsk eller svensk, samt engelsk – både i skrift og tale

Dine personlige egenskaber:

  • Du fremtræder troværdigt og har stor gennemslagskraft
  • Du er lyttende, empatisk og har gode kommunikationsevner
  • Du er analytisk, struktureret og inkluderende i din arbejdsstil
  • Du har overblik, som du driver proaktivt med fokus på løsning og mål
  • Du er en sand mester i problemløsning og skærer igennem, når det er nødvendigt

Om eSmiley

Som Nordens største på elektronisk egenkontrol har eSmiley mange jern i ilden.

eSmiley er en innovativ virksomhed med et medarbejderteam, der er sammensat af kompetente mennesker med vidt forskellige baggrunde inden- og udenfor branchen.

Visionen er at gøre fødevaresikkerheden enkel og effektiv for kunderne. Virksomheden tæller mere end 10.000 kunder i Danmark, og på kundelisten findes kunder som Tulip, Joe & the Juice og Fazer.  

Læs mere: www.esmiley.dk

Din ansøgning

Human Power bistår os i rekrutteringsprocessen. Din ansøgning samt CV skal du sende til helle@human-power.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Helle Jensen på 5152 6372.

Vi indkalder løbende til samtale.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København S

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.