Find job

Systemingeniør - kørestrøm og strømforsyninger

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger med tiltrædelse hurtigst muligt en jernbanesystemingeniør. Du vil blive ansat i enheden Systemer og Drift (SO). Enheden yder støtte til interne projekter både i projektering-, konstruktion- og driftsfaserne.

Sammen med den ansvarlige jernbanesystemingeniør får du ansvaret for udvikling af krav til kørestrøms- og strømforsyninger, der sikrer, at den planlagte drift kan opretholdes.

Du bliver ansvarlig for det design, der sikrer den overordnede kapacitet af anlægget. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med de ansvarlige systemingeniører for henholdsvis sporanlæg, signalanlæg samt andre med overordnet systemansvar.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har en projektportefølje på omkring 40mia DKK. Cityringen åbner i 2019 og er det største anlægsprojekt i Københavns nyere tid. Projektet inkluderer 17 nye metrostationer, 3 konstruktioner af skakte og ca. 15 km dobbelt spor i tunneler. Andre vedtagne projekter forbinder Nordhavnen og Sydhavnen med Cityringen. En ny Letbane på Ring 3 består af ca. 28 km dobbeltsporet letbane med 28 stationer og et vedligeholdelsescenter.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har endvidere udsigt til, på længere sigt, at få del i et antal projekter, som vil blive realiseret successivt efterhånden som de modnes. 

Ansvarsområder:

  • Udvikle kontraktkrav og specifikationer for kørestrøms- og strømforsyningsanlæg
  • Støtte til planlægnings- og udviklingsafdelingen ved udvikling af nye linjeføringsforslag
  • Støtte den ansvarlige jernbanesystemingeniør ved design af kørestrømsanlæg og layout med tredjeskinne og/eller køreledningsanlæg for nye projekter
  • Udføre kontrol af design af relevante elektriske systemer i de eksisterende anlæg og nye anlæg, samt støtte driftsorganisationen ved renoveringsopgaver på den eksisterende metro.
  • Deltage i møder med entreprenører gennem design og udførelse af anlæg
  • Støtte tilsynsorganisationen med renovering af anlæggene og ved inspektion af elektriske anlæg for at sikre at arbejdet er udført efter retningslinjer for godt håndværk
  • Udføre inspektioner af metroens kørestrøms- og strømforsyningsanlæg med henblik på at fastslå den tekniske tilstand og eventuel nødvendig vedligeholdelses tiltag

Personlige egenskaber:

Du har et spørgende sind og et ønske om at forstå og dele din viden med andre i organisationen. Du motiveres af nye udfordringer udenfor dit umiddelbare faglige område.

Du arbejder selvstændigt, men bruger mentorer og andre omkring dig for at opbygge din faglige viden. Du arbejder struktureret, pragmatisk og resultatorienteret og er i stand til at levere resultater både som generalist og som specialist. Du er i stand til at finde den korrekte balance mellem de bedste tekniske/teoretiske designløsninger og de praktiske overvejelser.

Baggrund:

  • Du har en el-ingeniøruddannelse på minimum bachelor
  • +4 års relevant erhvervserfaring
  • Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Kendskab til design og installation af medium- og lavspændingsanlæg
  • Kendskab til DC kørestrømsanlæg i jernbanesammenhæng vil være en stor fordel.
  • Erfaring fra arbejde på infrastrukturanlæg, med fokus på det overordnede system design.
  • Tidligere erfaring med teknisk design og processer for gennemgang af design.

Vi tilbyder:

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere information om jobbet kontakt  Chef for Systemer og Drift, Christopher J. Cox eller jernbanesystemingeniør Henning Nielsen på 3311 1700.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket.

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Ansøgningsfrist:

10/11-2017

Arbejdssted:

Ørestad

Jobtype:

Systemingeniør

Kontaktperson:
Christopher Cox

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.