Find job
VIRKSOMHED: LINCO FOOD SYSTEMS / ARBEJDSSTED: TRIGE

Compliance Specialist

med ansvar for produktsikkerhed og patenter

 

Har du en solid forståelse for produktsikkerhed, compliance og patenter, og kunne du tænke dig at bruge din tekniske viden til at sikre levering af kvalitetsprodukter? Kunne du tænke dig at bruge din tekniske ekspertise til at udvikle og bygge stærke processer for at sikre høje standarder for et godt færdigt produkt? Appellerer en dynamisk hverdag i en international virksomhed med en bred snitflade til dig? Så er du den Compliance Specialist, vi leder efter til denne nyoprettede stilling hos LINCO FOOD SYSTEMS i Trige, hvor du bliver en del af et team på 12 kompetente og passionerede medarbejdere.

Opstille og implementere processer for compliance

Som Compliance Specialist bliver du ansvarlig for at opstille og implementere retningslinjer for, hvordan arbejdet med lovgivning omkring produktsikkerhed håndteres og dokumenteres. Du vil ligeledes stå for håndtering af operatørsikkerhed og andre personer, som er i kontakt med produkter og systemer igennem deres levetid. Din succes vil i høj grad afhænge af dit bidrag til at sikre, at de gældende sikkerheds- og compliance regulativer overholdes, samt at den lovmæssige dokumentation bliver frembragt igennem hele udviklingsprocessen - lige fra kravspecifikation til at test og verifikation er afsluttet og produktet er markedsført. Herudover, bliver du samarbejds- og sparringspartner for udviklingsafdelingen i forhold til at klarlægge, om opfindelser og processer kan patenteres. Centrale opgaver knytter sig til at:

  • Definere sikkerhedskrav og lave fortolkninger af standarder og direktiver på området for elektrisk og mekanisk produkt- og systemsikkerhed
  • Løbende holde sig opdateret med lovgivning på området og sikre, at virksomheden efterlever den gældende lovgivning
  • Lave risikovurdering sammen med kunderne og CE-mærke deres anlæg
  • Vurdere om udviklingsprojekter og ideer kan krænke 3. parts patentrettigheder samt omvendt at monitorere, om 3. parts patenter vil kunne krænke virksomhedens rettigheder

Der vil være op mod 40 rejsedage om året globalt, hvor man typisk er 1-3 dage på et site.

Løsningsorienteret praktiker med compliance erfaring

Du har en baggrund som ingeniør, maskinmester, maskintekniker eller anden relevant teknisk uddannelse, hvor praktisk erfaring vægtes højt. Du har arbejdet med produkt compliance fra en proces- eller produktionsvirksomhed og har erfaring med lovgivning og direktiver i en international kontekst. Hertil har du arbejdet med CE-mærkning og risikovurdering og kan analysere og tolke lovtekster, direktiver og standarder. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til fødevarerelateret procesindustri. Ligeledes vil erfaring med SolidWorks og SAP være en fordel.

Som person er du en stærk kommunikator, og du er i stand til at omsætte og konkretisere ideer til implementerbare løsninger. Du har let ved at gennemskue komplekse problemstillinger og kan skabe systematik og overblik, både for dig selv og dine omgivelser. Dit drive og engagement gør det naturligt for dig at samarbejde, udfordre og sparre med relevante interessenter i organisationen. Det falder dig naturligt at være ambitiøs på dit områdes vegne og arbejde proaktiv og vedholdent med opgaverne. Din arbejdsgang er målrettet og analytisk og du trives i et dynamisk miljø, hvor opgaverne varierer og forandrer sig hurtigt. Endelig trives du i et uformelt miljø, hvor den gode omgangstone og humor spiller en stor rolle. Da vi er en international koncern er det vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

International virksomhed i vækst

Du bliver en del af en international virksomhed i vækst, hvor du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en global organisation med stor grad af uafhængighed og gode muligheder for professionel og personlig udvikling. Du får en dynamisk hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Karina Pihl fra People & Performance på tlf. 2263 2575. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Om virksomheden

LINCO Food Systems A/S er en del af BAADER Gruppen, som er en af verdens førende producenter af procesudstyr til fjerkræ- og fiskeindustrien med over 1100 ansatte i hele verden. LINCO Food Systems A/S udvikler maskiner, systemer og fuldautomatiske procesløsninger til slagtning, opskæring og pakning af fjerkræ.

LINCO Food Systems A/S i Trige ved Aarhus er BAADER Gruppens hovedcenter i forhold til fjerkræindustrien. Virksomheden udvikler, producerer og sælger maskiner og komplette anlæg og har en global eksportandel på 95- 99 % til mere end 80 lande. Virksomheden beskæftiger ca. 600 medarbejdere fordelt på 2 fabrikker i Danmark (heraf ca. 350 medarbejdere), 1 i Holland og 1 i USA og er i øvrigt repræsenteret i hele verden med lokale salgskontorer, distributører og agenter med ni datterselskaber.



Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Trige

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.