Find job

Maskinmestre til vedligehold af stort produktionsanlæg

Vi har igangsat et større investeringsprojekt over de næste fem år. Derfor søger vi snarest to dygtige maskinmestre, som kan bidrage til vedligeholdelse samt sikre driften af vores produktionsanlæg bl.a. vores valselinie og tilhørende hjælpeanlæg.

Arbejdsopgaver:

  • Sikre driften samt klargøring af produktionsanlæg, herunder ovne, valse, skærelinier, kraner m.v.
  • Sikre driften samt klargøring/omlægning af forsyning og hjælpeanlæg, herunder højspænding, naturgas, hydraulik, proces og kølevand, trykluft m.v. både elektrisk og mekanisk.
  • Afhjælpe fejl og driftsforstyrrelser i samarbejde med produktionsteamet både elektrisk og mekanisk.
  • Arbejdsledelse for produktionsteamets smede og elektrikere.
  • Organisering og ledelse af reparationsopgaver i forbindelse med nedbrud og havari.
  • Medvirke til uddannelse og udvikling af produktionsteamets smede og elektrikere i forhold til proces– og anlægskendskab, samarbejde samt fejlfinding på højt niveau.
  • Medvirke til oprettelse af nye vedligeholdelsesinstruktioner for at sikre høj oppetid på produktionsanlægget.
  • Sikre at vedligeholdelsesinstruktioner gennemføres i forhold til planerne.
  • Medvirke ved etablering samt uddannelse i forbindelse med nye anlæg.
  • Medvirke til overholdelse af arbejdsmiljøreglerne.

Arbejdet foregår på skiftehold.

Kvalifikationer:

Du har en baggrund som maskinmester eller anden relevant  uddannelse. Desuden vil det være en fordel, hvis du har en faglært uddannelse som f.eks. elektriker. Du skal mestre både el og mekanisk. Vi ser gerne, at du har nogle års praktisk erfaring fra et lignende job i en større produktionsvirksomhed eller inden for søfart, men det er ikke et krav. Du skal være vant til at bruge HMI systemer samt IT baseret hjælpeværktøj i forbindelse med fejlfinding på proces- og hjælpeanlæg. Den nødvendige oplæring og uddannelse i forbindelse med jobbet vil finde sted.

Vi tilbyder:

Efteruddannelse i form af lederuddannelse samt teknisk efteruddannelse efter behov. Desuden tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor vedligeholdelsesafdeling bestående af 40 smede, 11 elektrikere og 10 mestre samt assistenter og med en produktion, der kører 24/7.

Ud over et fagligt spændende job kan vi tilbyde velordnede arbejdsforhold, god kantine, pensions– og sundhedsordning samt andre attraktive personalegoder.

Ansøgning vedlagt CV og relevante eksamensbeviser sendes til KNI@NLMK.com, mrk. ”Mester”. Tiltrædelse hurtigst muligt.


NLMK DanSteel A/S beskæftiger ca. 400 medarbejdere og er en del af NLMK Europe, som ejes af OJSC Novolipetsk Steel, NLMK i Rusland.                                                                                                 

NLMK DanSteel A/S har en årlig produktionskapacitet på 550.000 tons stålplader, som primært anvendes til skibsbygning, trykbeholdere, byggeindustrien, transport og vindmølleindustrien. Størstedelen af produktionen eksporteres.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederiksværk

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.