Find job
VIRKSOMHED: NOVOPAN TRÆINDUSTRI A/S / ARBEJDSSTED: PINDSTRUP

Afdelingsleder til el og automation

 

Til Vedligeholdelsesafdelingen hos Kronospan ApS - Novopan Træindustri søger vi en dygtig og erfaren leder med el-autorisation til det el-faglige område.

Du er ledertypen, som brænder for at nå dine mål sammen med dit team gennem motivation og kompetenceudvikling, samt skabe fælles ejerskab for forandringer. Samtidig har du mod og lyst til at bringe din tekniske ekspertise i spil og være foregangsmand for, at teamet bygger stærke processer og skaber succesfulde forbedringer, der bidrager til at udvikle virksomheden samt øger konkurrenceevnen. Derudover har du en solid forståelse for produktions-it og PLC programmering.

Daglig ledelse og administrator på produktions-it

Som afdelingsleder får du ansvaret for et team på 12 elektrikere og teknikere. Du står i spidsen for elektriske og automationsprojekter, hvor du vil planlægge, budgettere, samt udføre og følge op på disse. Derudover bliver du administrator på produktions-it, styring og netværk, hvor du vil føre kontrol samt optimere på processer og produktionsudstyr, samt integrere nyt udstyr i maskinnetværket.

Andre nøgleopgaver knytter sig til at:

  • Strømline projekter og lave idriftsættelsesplaner
  • Sikre at afdelingen overholder sikkerhedsforanstaltningerne samt specificere virksomhedens sikkerhedsforhold
  • Administrere opgaver inden for Computerized Maintenance Management System, inklusiv Work Ordre og Preventive Maintenance Routines
  • Fagligt assistere de andre afdelinger med at løse tekniske problemer
  • Håndtere det overordnede ansvar for distribution af strømforsyning, samt sikre at de danske krav opfyldes

Inspirerende leder med flair for PLC

Du har en baggrund som ingeniør, maskinmester eller anden teknisk uddannelse og har opnået en el-autorisationsuddannelse. Du har relevant erfaring fra en lignende stilling samt erfaring med ledelse.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med PLC programmering og databaser
  • Er en stærk kommunikator med fokus på at præge udviklingen inden for dit ansvarsområde
  • Brænder for at motivere og er i stand til at inspirere og lede andre til både at samarbejde eller udføre opgaver på egen hånd
  • Er selvstændig og kan håndtere de forskelligartede udfordringer, der hører til i et produktionsmiljø
  • Er proaktiv i forhold til at opretholde systematiske arbejdsgange for at sikre rapportering og vidensdeling
  • Har et personligt drive og engagement der gør det naturligt for dig at udfordre organisationen og de etablerede procedurer
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

International vækstvirksomhed

Du bliver en del af en lokal, men international koncern, hvor vækst og kerneværdier er nøgleord. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en global organisation med gode muligheder for professionel og personlig udvikling. Her får du chancen for at optimere og levere resultater sammen med dedikerede og engagerede medarbejdere.

Ansøgning og cv

Kontakt konsulent Karina Pihl fra People & Performance på tlf. 2263 2575, hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Send din ansøgning og vedlæg dit cv via linket her på siden.

 

Om virksomheden

Kronospan ApS - Novopan Træindustri er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 220 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.novopan.dk



Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Pindstrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.