Find job

Beregner – Inventarløsninger til Pharma & Life Science

Virksomheden

Labflex udvikler, producerer og leverer kundetilpassede inventarløsninger af høj kvalitet til laboratorie-, hospitals- og uddannelsessektoren. Det har virksomheden gjort i mere end 50 år. Via egenproduktion og partnerskaber kan virksomheden levere produkter og løsninger til både renovering og nybygning – altid med fokus på funktionalitet, design og kvalitet. Vores primære kunder er fra forsknings-, pharma-, biotek-, industri-, universitets- og hospitalssektoren. Vi servicerer kunder nationalt, regionalt og internationalt.

Labflex har hovedkontor i Herlev, produktion i Skive samt salgskontor i UK. Du kan læse mere på www.labflex.com

Beregner – Inventarløsninger til Pharma & Life Science


Vil du være omdrejningspunkt for vores udbudsforretning?
Vi søger en talknuser med en stærk rumopfattelse som elsker kompleksitet   

  • Selvstændig nøgleposition i en attraktiv branche
  • Virksomhed i vækst med fokus på forretningen
  • Indflydelse samt personlig og faglig udvikling

Udfordring

Du bliver en del af en virksomhed, der leverer kundetilpassede laboratorieindretningsløsninger til Healthcare, Life Science, undervisning og industrisegmenterne inden for udbud og tilbudsgivning til såvel den private og offentlige sektor.

Du bliver en central person i den samlede tilbudsproces, hvor dine særlige kompetencer understøtter afgivelse af de vindende tilbud samt den efterfølgende overdragelse til projekteksekvering. 

Dit ansvarsområde bliver tilbudsgivning med særligt fokus på, at beregne små, mellem og store tilbud. Du har derfor stor indflydelse på den endelige tilbudsgivning til markedet.

Dette betyder, at du vil få brug for alle dine kompetencer inden for området, kombineret med en god procesforståelse for byggeprojekter til analyse-, forsknings- og produktionsregulerede miljøer. Det hele med en god kommerciel forståelse.

Dine primære opgaver vil være:

  • Have en finger på pulsen i forhold til offentlige samt private udbud
  • Gennemgå nationale og internationale udbudsmaterialer  
  • Sikre beregning af det enkelte udbud i forhold til den ønskede indretningsløsning
  • Løbende afstemning af indhold og tidsplan
  • Indhente tilbud og priser fra indkøb, leverandører samt underentreprenører 
  • At koordinere det tværfaglige samarbejde i organisationen

Talent

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Indgangsvinklen kan f.eks. være Bygningskonstruktør, Ingeniør, Installatør/Tekniker eller lignende. Du kan også have en kommerciel baggrund i kombination med relevant praktisk erfaring. Vigtigst er det, at du har forståelse for samt erfaring med udbud inden for entreprise, byggesager, indretningsløsninger eller f.eks. ventilation.

Du ved, hvad det kræver at levere en detaljeret og komplet kalkulation. Du har solid proces- og projektforståelse inden for alle byggefaser, ligesom du har analytisk og logisk sans, udtrykt i gode

matematiske evner, hvor du, frit og med stor sikkerhed, anvender Excel, ERP og CRM systemer i din opgaveløsning. Endvidere er det en fordel, hvis du har kendskab til byggefakta.

Du skal kunne navigere i diverse former for elektroniske udbudsportaler, der dækker både offentlige og private udbud. Da Labflex leverer konceptløsninger på et primært skandinavisk plan, er det en fordel, såfremt du har international erfaring inden for udbud og beregning.

Du får både et stort ansvar i forhold til det økonomiske aspekt og dit bidrag til den øvrige organisation. Der er tale om en nøgleposition, hvor du bliver et vigtigt omdrejningspunkt, hvilket stiller store krav til dig som medarbejder og til din personlighed. Det er vigtigt, at du kan arbejde under pres og med korte deadlines. Din succes måles bl.a. på, at du sammen med resten af teamet, er i stand til at få prisfastsat det enkelte udbud således, at projekterne vindes med fokus på en økonomisk ansvarlighed og dermed videreudvikling af virksomheden.

Du tilbydes et attraktivt job i en kommerciel organisation med stærke koncepter og dygtige og engagerede medarbejdere.  Du får mulighed for, at tilegne dig viden og teknisk indsigt i en attraktiv branche. Vi tilbyder dig stor variation i hverdagens opgaver med mange gode udfordringer, både fagligt og personligt. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke og vil indgå i virksomhedens salgsteam.

Arbejdsstedet afhænger af din bopæl. Det kan enten være på kontoret i Herlev eller i Skive. Vigtigst er det, at du er fleksibel i forhold til løbende, at arbejde sammen om projekterne med dine teamkollegaer som kan være placeret på begge lokationer.

Ansøgning

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Best Talent, som varetager opgaven på vegne af Labflex. Send din ansøgning med CV mrk. ”1596/Beregner” via e-mail til job@besttalent.dk. Vi ansætter så snart, vi har den rette kandidat, så bemærk venligst kort ansøgningsfrist. Du kan finde mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev eller Skive

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.