Find job
VIRKSOMHED: DUNI A/S / ARBEJDSSTED: KØBENHAVNSOMRÅDET

Account Manager


Selvstændigt ansvar for salg af Dunis kvalitetsprodukter til restauranter og kæder

Duni søger en energisk Account Manager, der med direkte reference til den nordiske salgsdirektør for Meal Service får ansvar for salg af kategoriens produktportefølje i primært København og på Sjælland. Du får dit eget distrikt, hvor du sælger kvalitetsemballage til kunder i kategorierne Home Meal Replacement, Social catering, Fast casual, Food processor og Kommuner. Dit arbejde bliver både opsøgende og vedligeholdende salgsbesøg, hvor du præsenterer kunderne for produkter og koncepter. Al salg sker gennem distributører, og dermed vil der også være samarbejde og løbende dialog med grossisterne. Med udgangspunkt fra din hjemmearbejdsplads, bliver det din nøgleopgave at opnå dit salgsbudget ved at opbygge langvarige kunderelationer og sikre høj kundetilfredshed. Du bliver en del af en nordisk salgsorganisation med hovedkontor i Malmø, og vi forventer du har bopæl i eller tæt på København, da de fleste af dine kunder er placeret her.

Relationsskabende Account Manager med stort drive og B2B erfaring

Vi forventer, at du har nogle års erfaring med B2B-salg fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet selvstændigt med at opbygge og udvikle eget distrikt - gerne, hvor du har repræsenteret et FMCG brand, der ikke sælger på pris, men vinder på kvalitet. Kender du til salg gennem grossister, hører vi gerne om det, men det er ikke et krav. Du brænder naturligvis for salg og har et vindergen, der driver dig til at være den bedste Account Manager. Da stillingen er meget selvstændig, er det afgørende, at du er i stand til at motivere dig selv i det daglige og sikre et højt aktivitetsniveau, hvor du arbejder struktureret med dine møder og salgsaktiviteter. Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk og trives med at arbejde i et CRM-system.

Bliv en del af et stærkt førende brand på markedet, med stort vækstpotentiale

Du tilbydes et spændende job, hvor du bliver en del af et stærkt salgsteam med en høj anciennitet, og hvor du kommer til at præge din egen arbejdsdag. Dit salgsdistrikt er langt fra mættet og har stort vækstpotentiale. Du vil repræsentere et absolut stærkt brand på markedet, og du får solid opbakning fra dit bagland, der sikrer, at du kommer med de bedste produkter, det bedste materiale, ligesom der løbende udvikles koncepter. Du bliver en del af en arbejdsplads med en stolt historie, og du tilbydes gode ansættelsesforhold med en lønpakke inklusive pension, bonus, firmabil og sundhedsforsikring.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Marianne Skriver Mou på tlf. 31 24 19 62. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden
Duni er en ledende leverandør af attraktive og funktionelle produkter til borddækning og take-away. Branded Duni markedsføres på over 40 markeder og er markedsledende i Central- og Nordeuropa. Duni har cirka 2300 ansatte fordelt på 23 lande, hovedkontor Malmø og produktion i Sverige, Tyskland, Polen, New Zealand og Thailand. Omsætningen i 2016 beløb sig til SEK 4,3 milliarder. Duni er noteret på NASDAQ Stockholm. Kerneværdierne er ejerskab, åbenhed, merværdi og vinderinstinkt.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Københavnsområdet

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.