Find job

Method Steward til Change & Methods, Telenor

Vil du være med til at tage Telenor’s transformation til næste niveau ved at supportere vores organisation i at arbejde på en helt ny måde? Er du passioneret omkring agile projektmodeller- og processer? Og kan du forankre principperne bag design-thinking og overbevise og motivere andre til at være med på forandringsrejsen? Så er det dig vi søger til at være en del af vores nye team af Method Stewards!

Du kan forankre det agile mindset og sætte rammen for en innovativ design-proces 

I Telenor Danmark har vi igangsat en strategisk transformation, hvor vi nu ændrer vores kommercielle position ved at tilbyde vores kunder en radikal enklere og digital forretningsmodel. For at kunne lykkes med vores forandringsrejse, er vi nødt til at ændre måden vi arbejder på – både i forhold til vores samarbejdsmodeller og i vores tilgang til at innovere og udvikle vores digitale løsninger.   

Som vores nye Method Steward vil du få to kerneopgaver:

  • at udrulle og forankre agile metoder i vores arbejdsgange og sikre, at ledere og projektejere anvender agile udviklings- og ledelsesteknikker i projektarbejdet fra idé over plan til faktisk forandring 
  • at implementere og facilitere en design-drevet udviklingsproces på tværs af organisationen, herunder at supportere og træne Telenor’s projektteams i at arbejde hurtigt og systematisk med idéudvikling og digital innovation 

Du vil få en snitflade mod store dele af vores organisation, herunder samarbejde med styregrupper, projektejere, projektledere, change managers og projektdeltagere. Du vil derfor blive en stærk og vigtig driver i vores forandringsrejse ved at facilitere workshops med kolleger på tværs af alle divisioner, for at sikre øget kendskab til vores nye projektmodel og skabe en fælles forståelse for designprocessen til at udvikle de rigtige løsninger, som skaber mest mulig værdi for vores kunder. Endelig får du til at opgave at evaluere fremskridt og læring undervejs, så vi kontinuerligt udvikler vores metodologi til at matche forretningens behov og tænker kunden ind i løsningen. 

Du er både forandringsagenten og eksperten i vores metodiske værktøjskasse 

Som person brænder du for innovation og for den agile tilgang til udviklingsprojekter. Du er typen, der kaster din faglige stolthed ind i alle slags opgaver – både store og små. Du trives med at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du er med til at konkretisere det uklare for kolleger på tværs af forretningen og skabe resultater gennem dit arbejde. For dig er din metode og struktur afgørende for at forankre transformationen og bringe forandringsrejsen ned på et niveau som er til at forstå for den enkelte medarbejder. Du evner derfor at arbejde analytisk og konceptuelt som forandringsagenten, uden at give køb på dit ansvar som eksperten i vores metodologi.

Vi leder efter dig, der kan sige ja til flere af disse ting: 

  • En relevant videregående uddannelse, hvor du har opnået metodik og analytiske færdigheder 
  • En solid værktøjskasse med agile metoder og principper for design thinking 
  • Erfaring med at designe og facilitere workshops, træne og undervise 
  • Indsigt i hvordan du måler fremdriften i nye initiativer 
  • Gode formidlingsevner, en smittende energi og gåpåmod, der formår at gøre transformationen væsentlig og forståelig for den enkelte medarbejder 
  • En god forretningsforståelse og erfaring med at drive og forankre forandringsprocesser 
  • Flydende i dansk og engelsk og god til at kommunikere med mange forskellige stakeholders 

What’s in it for you? 

Som vores nye kollega i Methods & Change, får du først og fremmest mulighed for at være med på en radikal og udfordrende strategisk forandringsrejse, som med garanti kommer til at udfordre dig både fagligt og personligt. Du bliver en del af et stærkt team på 6 dedikerede og fagligt ambitiøse change managers og method stewards, der alle arbejder med fokus på at transformere ledere og medarbejderes måde at arbejde på. Vi er organisatorisk placeret under Programs & Change, fordelt på hhv. København og Aalborg, hvor vi med det øvrige team af projektledere, brænder for at gøre en forskel for forretningen og vores kunder. Vores team er kendetegnet af masser af faglig stolthed og en uformel kultur, hvor teamwork og vidensdeling er en naturlig og vigtig del af vores dagligdag.

Interesseret? 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Programs & Change, Niklas Thulin på tlf. +45 6050 6360.

Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 19. november 2017. 


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 2.000 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.