Find job

Økonomiansvarlig - Økonomiopgaver og -projekter i et internationalt miljø

Økonomiansvarlig til den danske filial i Protector Forsikring – et børsnoteret selskab inden for den finansielle branche. En nyoprettet stilling med såvel drifts- som udviklingsopgaver, uden ledelsesansvar.

Vil du gerne spille en essentiel økonomisk rolle i en international virksomhed i vækst? Har du gode kompetencer inden for økonomi, regnskab og it? Ligger såvel daglig drift som udviklingsprojekter inden for dit interessefelt?

Så vil vi gerne i dialog med dig; Vi søger en økonomiprofil til vores kunde Protector Forsikring – en virksomhed inden for den finansielle branche, som oplever kontinuerlig vækst og tilgang af nye kunder. Virksomheden har en stærk, ambitiøs, engageret og fællesskabsorienteret kultur og giver dig plads til din udvikling og til at sætte dit aftryk på stillingen og de fremtidige projekter.

Der er tale om en stilling på fuldtid med ansættelsesstart snarest muligt. Du får din faste gang i gode kontoromgivelser og rammer i København. Herudover vil der også være rejseaktivitet til Oslo.

Opgaver og projekter – i DK og udlandet:

I denne stilling opererer du med 3 hovedområder; Du varetager den daglige bogholderimæssige drift og rapportering for den danske filial. Du håndterer kvartals- og månedsafslutning, afstemninger og diverse løbende intern rapportering. Herudover arbejder du med projektorienterede opgaver inden for regnskab, analyse og compliance samt optimering af processer. Dette foregår tværfagligt i samarbejde med de forskellige afdelinger i koncernen – både i DK og udlandet.

Du refererer til den økonomiansvarlige i Oslo og vil arbejde tæt sammen med denne økonomiafdeling – bl.a. via Skype. Din daglige personaleleder er placeret i København.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra den finansielle branche og et internationalt miljø
  • Måske har du en kandidatuddannelse og en lille håndfuld års økonomierfaring og er fuldt ud motiveret for at gøre en stor indsats for at vokse med opgaverne og den forventede vækst
  • Eller også er du en erfaren økonomiprofil, som kommer med en international ballast og projekterfaring, men som også ønsker at håndtere den daglige bogføring
  • Du har teknisk forståelse og erfaring med it, software og ERP-systemer
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

Dine personlige egenskaber:

  • Det er naturligt for dig at arbejde ambitiøst, selvstændigt og proaktivt
  • Du er opsøgende i forhold til at indhente informationer og trække på de korrekte ressourcer
  • Du er drevet af engagement og bliver motiveret af udfordringer og resultater
  • Du overholder de givne reglementer og målsætninger og følger opgaverne helt til dørs
  • Du trives med variation og råderum til at reflektere over og optimere processer og systemer
  • Du har evnen og modet til at stille kritiske spørgsmål, og du argumenterer gerne for din sag
  • Du kan lide at samarbejde og deltager gerne i kollegers projekter

Oplæring, udvikling og fællesskab:

Protector Forsikring tager godt hånd om din opstart og introducerer dig til produkter, systemer etc. Du kommer også igennem et introduktionsforløb i Oslo. Herudover tilbydes du løbende opdaterende kurser.

Du bliver en del af en virksomhed med et socialt miljø, hvor alle deltager i diverse arrangementer og synes godt om at fejre begivenheder og resultater i fællesskab.

Hvis du vil videre: 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Aanes Warholm (Regnskapscontroller) på tlf.: +47 93 05 47 18 eller Tine Nissen Kornum (Chefkonsulent hos Centrum Personale) på tlf.: +45 33 24 40 80.

Du kan læse mere om Protector Forsikring på: www.protectorforsikring.dk.

Ansøgningsfristen er snarest muligt. Vi indkalder kandidater til samtale løbende.
Søg jobbet online via "Søg jobbet her".

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.