Find job

Sælger / Sikringskonsulent

Til Århus-området søger vi en ambitiøs og resultatorienteret sælger til salg af produkter og løsninger indenfor sikringsbranchen.

Med reference til salgsdirektøren bliver du projektleder i eget distrikt. Det bliver din opgave at fastholde og udbygge vor kundekreds ved at rådgive kunderne frem til den optimale løsning - en kvalitativ og fremtidssikret løsning, der opfylder kundens behov.  

Projekter som sikring af f.eks. børnehaver, havneområder, banksektoren og militærområder vil indgå i dit daglige arbejde. Sikring med vore egne produkter som hegn, bomanlæg, skydeporte, pullerter, svingporte, ganglåger og rækværker vil naturligt indgå i de forskellige projekter.

Dine kommende arbejdsopgaver

Sammen med den øvrige organisation vil du bidrage til at nå det fastsatte mål/budget. Du vil hver dag have kontakt med kunder både på telefon, mail og face-to-face, hvorfor professionel rådgivning, kundepleje og individuel behovsafdækning bliver en essentiel del.

Udover kundepleje vil du identificerer og følge op på salgs-leads og muligheder.

For det enkelte projekt vil du håndtere kalkulering af projektet samt tilbuds- og ordreopfølgning. Vore produkter tilpasses den enkelte situation, hvorfor opmåling på destinationen ofte finder sted.

Du kommer til at beskæftige dig med licitationer og andre interne salgsrelaterede udfordringer.

Faglige kvalifikationer og kompetencer

  • Du har erfaring fra entreprenør- eller byggebranchen
  • Du har salgserfaring B2B indenfor produktsalg eller salg af tekniske løsninger.
  • Du har tegningsforståelse
  • Du taler engelsk på rimeligt niveau

Personlige kompetencer

  • Du bor i Århus-området
  • Du brænder for salg og har et stort drive
  • Du arbejder selvstændigt og trives i en travl hverdag
  • Du er også en teamplayer
  • Du har en positiv indstilling og kan arbejde på tværs af en salgsorganisation
  • Du er udadvendt og trives i en travl hverdag
  • Du er struktureret i dit arbejde og har et stort overblik
  • Du har en ren straffeattest

Vi tilbyder dig

  • Et udfordrende job i et uformelt miljø med dygtige og gode kolleger i en international koncern
  • Grundig introduktion og oplæring 
  • Gode ansættelsesvilkår bl.a. bilordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og fri telefon
  • Et godt arbejdsmiljø med en frisk og humoristisk tone
  • En attraktiv lønpakke som modsvarer dine kvalifikationer

Vil du vide mere

Besøg vor hjemmeside www.perimeterprotection.dk eller

Kontakt Christian Oxdorf på tlf. 29 46 76 69 eller christian.oxdorf@perimeterprotection.dk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Send din ansøgning hurtigst muligt til christian.oxdorf@perimeterprotection.dk.

Vi ansætter gerne, når vi finder den rigtige nye kollega, så send din ansøgning snarest.

Ansøg hurtigst muligt.


GPP Perimeter Protection A/S - tidligere en del af Gunnebo Nordic - er i dag et spændende selvstændigt forretningsområde under The Perimeter Protection Group. Vi beskæftiger os med salg, montage og service af kvalitetsprodukter fra egne fabrikker i Europa. Desforuden er vi på verdensplan førende indenfor High Security produkter. Vor kundeportefølje omfatter børnehaver, industri, ambassader, forsvaret, fængsler, udenrigsministeriet, entreprenører, forsyningsvirksomheder etc.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.