Find job

Ledertalent på lager…

… og en logistikuddannelse i bagagen?
Leveringsperformance + fødevaresikkerhed + højt tempo
Østjylland

Som Warehouse Manager bliver din vigtigste opgave, sammen med dine 10 dygtige medarbejdere, at drive og videreudvikle et moderne, velfungerende pluk- og gennemløbslager. Det hele foregår i en dynamisk og travl hverdag, hvor du anvender størstedelen af din tid i en aktiv dialog med dine folk omkring dagens opgaver og problemløsning på akutte udfordringer.

Det er dit overordnende ansvar, at leveringsperformance, arbejdsmiljø og kundeservice er helt i top hele vejen gennem logistikapparatet. Derfor forventes det, at du går forrest i forhold til orden, renlighed og forebyggende initiativer.

Du får en nøglerolle både i den daglige drift samt i forbedrings- og udviklingsprojekter, hvor du i samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere bl.a. vil stå i spidsen for implementering af forskellige optimeringstiltag på lageret.

Du er allerede oppe i fart, for du arbejder sikkert på et distributionscenter, et lager, en fødevareterminal eller lignende, hvor der er høje krav til håndtering, leveringssikkerhed og effektivitet. Du har en videregående uddannelse og praktisk erfaring inden for lager/logistik. WMS er dit favoritværktøj, og du dribler givetvis hjemmevant rundt i ERP-systemet og Office-pakken. Måske du i dag er logistik-/lagerchefens højre hånd eller?

Du er den engagerede og ansvarsbevidste type, der evner at motivere andre og se løsninger, når akutte situationer kalder på et gearskifte. Din analytiske sans og dit gode overblik gør dig i stand til at forudse flaskehalse og identificere forbedringstiltag – og du gennemskuer hurtigt de økonomiske konsekvenser.

I det hele taget trives du godt i et miljø, hvor initiativ, ihærdighed og samarbejde værdsættes. Du har sikkert flere gange hørt, at dine kolleger respekterer dig for din faglige dygtighed og din jordnære facon.

Ledelse … det næste skridt i karrieren? Her er chancen for at indgå i et kompetent, uformelt supply chain lederteam, hvor alle har den fælles ambition at øge virksomhedens konkurrencekraft og udvikle hinanden. Tilmed får du en erfaren og kompetent chef/sparringspartner, der er åben, forandringsvillig og som også gerne vil udfordres af dig! Du får med andre ord solid opbakning og masser af frihed til at skabe succes – har du modet til at tage skridtet, så mail ansøgning og CV mærket "Leder talent" til konsulentvirksomheden Lars Rüger HR A/S: job@LRHR.dk.

Indledende samtalerunde foregår 16. november 2017 i Horsens

Læs om Lars Rüger HR A/S her

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.