Find job

Administrerende direktør - forretningsudvikler og kommerciel

Estate Media er i gang med en spændende udvikling mod fortsat vækst og tilførsel af nye forretningsområder. Som led i en styrkelse af de rette kompetencer og ressourcer, søges en ny ambitiøs administrerende direktør med en stærk kommerciel profil.
Med reference til virksomhedens bestyrelse får du som adm. direktør ansvar for Estate Media Nordic ApS, der pt. har 6 ansatte på kontoret i København fordelt på partnere og medarbejdere.
Du skal forretningsudvikle, bidrage med strategiske tanker og skabe vækst både på top og bundlinje.
 
Virksomhedens produkter er vidensformidling i bygge- og ejendomsbranchen og består dels af redaktionelle produkter og dels af konferencer, seminarer og andre events. I det daglige arbejde er der tæt kontakt til de nuværende kunder, som skal vedligeholdes og udvikles, ligesom du får ansvaret for opbygning af en ny kundeportefølje. Stillingen henvender sig til en person, som har stor kommerciel indsigt og interesse i strategisk ledelse samt udvikling og vækst af organisationen.

Profil:  

Den ideelle kandidat kommer med en relevant teoretisk uddannelse på højere niveau tilført praktisk kommerciel erfaring indenfor salg, forretningsudvikling eller tilsvarende. Vi forventer, at du har flere års erfaring med salg fra relevant branche som medie- eller ejendomsbranchen og er fortrolig med forhandlinger og oplæg til kontrakter. Måske er du i dag ansat i en tilsvarende stilling med ledelsesansvar, hvorfra du kan dokumentere overbevisende gode resultater af salg og forretningsudvikling.
 
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, ligesom du kan gøre dig forståelig i interskandinavisk sammenhæng. Når det gælder Office-pakken generelt, er du stærk, ikke mindst i Excel. Det er også en nødvendighed, at du er interesseret i generel digital udvikling herunder udviklingen indenfor SoMe og diverse digitale platforme.
 
Som person er du en empatisk og vellidt leder, der evner at inkludere og motivere dine medarbejdere. Du er positiv, tillidsvækkende og god til at danne tætte relationer både internt og eksternt. Du er analytisk og evner at omsætte strategiske tanker til operationelle handlinger i en virksomhed, hvor der er brug for at have hands-on på både store og små opgaver og mange bolde i luften på samme tid.
Høj integritet og respekt for virksomhedens værdier og stærke brand er nøgleord, mens netværk i ejendomsbranchen vil være en fordel, men ikke et krav.

Dine muligheder:

Den rette person tilbydes en spændende stilling i en dynamisk virksomhed i vækst med store ambitioner og gode udviklingsmuligheder. En nøgleposition i et miljø præget af høj faglighed og kvalitet. Hos Estate Media er der plads til kreativitet og innovation, og hvor du bestemmer retningen i tæt samarbejde med den øvrige ledelse og bestyrelse. Attraktiv lønpakke med gode bonus- og provisionsmuligheder kan forhandles. 

Henvendelse: 

Rekrutteringsprocessen varetages af Badenock & Clark. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Einer Johannes Børsum på tlf. +47 918 25 482 eller Senior Consultant Dorte Mathisen på tlf. +45 2331 0959. Send venligst din ansøgning og CV via "Søg jobbet her". Stillingen bliver løbende opdateret på nettet, så længe stillingen er i proces. Venligst bemærk, at alle henvendelser behandles fortroligt og bliver først videre givet efter din accept.

Estate Media Nordic ApS blev stiftet i 2008 og har siden skabt en markedsledende platform i Danmark foruden at være en del af Nordens førende mediehus med fokus på ejendomsbranchen.
Det danske kontor ligger i attraktive omgivelser i København K.
Selskabet har tre vigtige forretningsområder, hvis mål er at skabe viden og netværk i bygge- og ejendomsbranchen. På print udkommer det eksklusive branchemagasin Estate Magasin 6 gange om året. Online leverer Estate Media daglige nyheder på estatemedia.dk og for yderligere at bidrage til faglig opdatering, netværk og debat om branchen og markedets udvikling, arrangerer Estate Media cirka 40 konferencer, seminarer og events årligt. Se mere på www.estatemedia.dk og på www.estatekonference.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.