Find job

Direktør

De skærpede krav til beskyttelse af miljøet og udpræget fokus på menneskets sundhed er nogle af årsagerne til, at spildevandsområdet står over for store udfordringer i de kommende år. Dertil er forsyningssektoren godt i gang med en strukturel og økonomisk udvikling, hvor målet er at sikre bedst mulig service og lave priser.

Med reference til bestyrelsen, får du det samlede ledelsesansvar for Middelfart Spildevand A/S’ resultat og forretningsmæssige udvikling og præstation. Derudover får du ansvaret for at eksekvere den med bestyrelsen aftalte strategi og udviklingsplan med fokus på anlægsinvesteringer, optimering og effektivisering af Middelfart Spildevands produktionsresultater og driftsøkonomi.

Ledelsesopgaven er at udvikle et ”VI performance miljø”, hvor ledere og medarbejdere involveres og tager ansvar for egen og virksomhedens udvikling, løbende forbedringer af produktionsresultater og –økonomi, bl.a. ved kontinuert innovation samt udvikling af såvel teknologi som medarbejder kompetencer.

Succeskriterierne i stillingen er et udviklende samarbejde med bestyrelsen, kommunen og øvrige interessenter samt klare og gennemskuelige investeringsplaner og ledelse i øjenhøjde.

Du har en relevant teknisk og driftsøkonomisk baggrund fra privat og/eller offentlig virksomhed og betydelig ledelseserfaring. Du kan navigere i spændingsfeltet med forskellige interessenter og politiske dagsordner, og du evner at skabe gode relationer og tillidsforhold.

Der tilbydes her en spændende og udfordrende direktørstilling med stor mulighed for at sætte fingeraftryk på den fortsatte udvikling af et bæredygtigt og fremtidssikret selskab.

Kontakt gerne Research Chef Marianne Stidsen på telefon 20347634 for yderligere oplysninger eller mail din ansøgning og dit CV mærket DIR1017 til job@frontpeople.dk.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.


Middelfart Spildevand A/S er et kommunalt ejet aktieselskab med 25 engagerede medarbejdere. Middelfart Spildevand har kapacitet til at rense spildevand fra ca. 63.000 personer fordelt på renseanlæg i Middelfart, Nørre Aaby, Gelsted, Ejby, Brenderup og Husby. Middelfart Spildevands hovedopgave er at sikre en sundheds-, miljø- og klimamæssig forsvarlig transport og behandling af spildevandet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Middelfart

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.