Find job
Virksomhed: FM Mattsson Mora Group - Odense / Arbejdssted: Odense

Projekt- og energikonsulent

- til nordens førende producent af armaturer – høj kvalitet, innovativ teknologi og prisbelønnet design


Til nordens førende producent af armaturer - høj kvalitet, innovativ teknologi og prisbelønnet design

Rådgivning og præsentation af FM Mattsson, Mora og Damixas energirigtige armaturer

Er du en erfaren energirådgiver, og er du dygtig til at spotte potentielle energioptimeringsprojekter og spille dig selv på banen, når vi taler grønt miljø og energieffektivitet? Er du motiveret for at gøre din indflydelse gældende og skabe resultater i et marked med stort potentiale? Så er du den, vi søger til jobbet som projekt- og energikonsulent hos FM Mattsson Mora Group.

Du får selvstændigt ansvar for at præsentere FM Mattsson, Mora og Damixas energirigtige og prisbelønnede armaturer til entreprenører, kommuner, arkitekter, institutioner, rådgivende ingeniører, grossister m.m. og får dermed en bred kontaktflade, hvor du vil bevæge dig på både strategisk og taktisk niveau. Du bliver en del af et stærkt landsdækkende salgsteam, der arbejder tæt sammen for at skabe succes i fællesskab.

Professionel energirådgivning, bearbejdning af markedet og effektiv projektstyring

Salget går gennem grossister og varetages af salgskonsulenterne. Din væsentligste opgave vil være at bearbejde markedet, udnytte og udvikle dit netværk løbende, deltage i forskellige energifora samt sikre en høj kendskabsgrad til produkterne og vigtigst af alt, at interessenterne forstår værdien af at bruge dem. FM Mattsson Mora Group har gennem de seneste år arbejdet med at fortælle værdihistorien og er lykkedes med at etablere sig solidt i markedet. Dine opgaver vil i øvrigt være:

  • Professionel rådgivning og god service til eksisterende og nye samt potentielle kunder
  • Foredrag og undervisning i produktkendskab i diverse energifora og uddannelsesinstitutioner
  • Opfølgning på henvendelser, tilbud og projekter
  • Aktiv deltagelse på messer i Danmark
  • Aktiv deltagelse i salgsmøder samt proaktivt samarbejde på tværs af salgsteamet

Du bliver tilknyttet kontoret i Odense, men forventes at have dit udgangspunkt i hjemmekontor.

Energirådgiver med teknisk baggrund og kommerciel tilgang

Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, men det er en forudsætning, at du har erfaring med energirådgivning og salg af energibesparende produkter til vvs-branchen eller lignende kombineret med en teknisk eller kommerciel uddannelse. Du er en stærk formidler og kan tale med både kommunaldirektøren og installatøren.

Du trives i en udadvendt og opsøgende rolle og er ikke bange for at indtage scenen og fortælle din historie. Du har et naturligt højt drive, arbejder selvstændigt og viser initiativ, og så har du styr på dine ting og får fulgt opgaverne til dørs. Slutteligt er det altafgørende, at du forstår, at succes skabes i fællesskab, og du skal derfor være en udpræget teamplayer, der vil bidrage positivt til kulturen og vi-ånden i virksomheden.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Pernille Sort på telefon 2020 0339 eller send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv med dokumenterede resultater. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden FM Mattsson Mora Group er en svensk koncern, der er Skandinaviens førende producent af armaturer. Gruppen sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner og termostater under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Virksomheden er førende leverandør af armaturer og bruseløsninger på det danske marked og dækker de fleste behov til private og offentlige bygninger. Virksomheden har kontor i Brøndby og Odense.


Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.