Find job

Teknisk tegner/designer

Lad os starte ved begyndelsen. Vi laver møbler. Men vi er ikke et traditionelt møbelfirma. Vi er en designvirksomhed med fokus på kreativitet i alt, hvad vi laver. Vores team af prisbelønnede designere lægger hele deres sjæl i designet af vores unikke kollektioner, der er fyldt med personlighed og kærlighed.   

Når du besøger vores butikker vil vi forføre alle dine sanser med inspirerende installationer, bløde velour sofaer, cool mixtapes, økologisk kaffe og chokolade, vidunderlige dufte og selvfølgelig det bedste inden for New Scandinavian Design.   

Du finder vores inspirerende koncept butikker i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Schweiz, Belgien og Østrig. Og gennem vores webshop kan vi tilbyde levering til alle EU lande. Vi er også glade for at have dygtige samarbejdspartnere over hele verden, der sælger udvalgte designs fra vores kollektion i deres flotte designbutikker. Og hver dag finder vi nye venner til B2B-listen.  

Bolia.com er en international og ambitiøs virksomhed i kraftig udvikling og for at styrke vores position som et af Europas mest spændende og dynamiske designbrands, søger vi en energisk og kreativ teknisk designer/tegner til vores internationale hovedkontor i Aarhus. 

Dine udfordringer:  

Hos Bolia.com er det vores ambition at skabe banebrydende oplevelsesbutikker og i dette arbejde får du en central rolle som teknisk tegner i vores Retail afdeling. Du skal primært bidrage til udvikling af nye og bestående butikker ved at tegne det tekniske layout af butikkerne.  

Dine hovedansvarsområder vil bl.a. omfatte:  

  • Tegne layout til nye og eksisterende butikker 
  • Medvirke til indretning og optimering af nye og eksisterende butikker 
  • Besigtige og opmåle nye lejemål 
  • Verificering af tegninger 
  • Deltage aktivt i forbindelse med butiksåbninger og ombygninger 
  • Igangsætte produktion af butikselementer i samarbejde med eksterne leverandører 
  • Udarbejde dokumentation af ovenstående 
  • Ad hoc projekter 

Der må påregnes en vis rejseaktivitet – forventeligt et par dage om måneden.  

Din baggrund:  

Der er flere tilgange til jobbet, men du kunne have en teknisk tegner eller designbaggrund – gerne kombineret med butikserfaring. Det vigtigste er, at du har fingeren på pulsen, har check på trends og evner at omsætte det til Bolia tiltag. Du behersker Auto Cad tegneprogram på superbruger niveau, da det bliver dit primære arbejdsredskab.  

Forventninger til dig:  

  • Du trives med at have mange bolde i luften og er således god til at arbejde på flere forskellige projekter simultant 
  • Du er detaljeorienteret og arbejder struktureret med dine opgaver 
  • Du er praktisk anlagt og er ikke bange for selv at tage fat 
  • Du er resultatorienteret og formår at vise stærke resultater 
  • At være blæksprutte synes du er sjovt, og du er god til at få tingene planlagt, fulgt op og afsluttet.  
  • Du kan arbejde selvstændigt, er positiv og udadvendt og deler Bolias virksomhedsværdier.  
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt, og du tilpasser dig nemt til ændringer i en travl hverdag 
  • Du taler og skriver engelsk 
  • Du er superbruger på tegneprogrammet Auto Cad 

Du tilbydes:  

  • Et spændende og udfordrende job i en international innovativ virksomhed.  
  • Et af Europas mest spændende designbrands med et stort markedspotentiale.  
  • Dygtige og kompetente kolleger samt en virksomhed med positive værdier.  
  • Et job med et ansvar og indflydelse samt rig mulighed for personlig udvikling.  

Yderlig information:  

Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.  

Du er velkommen til at kontakte Retail Director Laila Branick for yderligere information på tel. 52 19 61 17.  

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig.    

Yderligere information findes på www.bolia.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus C

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.